Erhvervsudvalget vil forbedre vilkår for danske virksomheder

Erhvervsudvalget vil skabe bedre vilkår for danske virksomheder. Derfor har en arbejdsgruppe med finansordfører for Venstre Hans Andersen i spidsen netop fremlagt 40 konkrete initiativer, som skal reducere unødige administrative byrder for erhvervslivet.

Foto: 123RF.com

8 generelle og 40 konkrete initiativer skal skabe bedre vilkår for danske virksomheder.  

Sådan lyder det i en beretning, som Erhvervsudvalget netop har præsenteret for regeringen.  

Siden oktober 2023 har en arbejdsgruppe i Erhvervsudvalget undersøgt mulighederne for at begrænse de administrative byrder, som erhvervslivet er pålagt som følge af regulering. Og efter et års arbejde lægger de nu konkrete initiativer på bordet.

Brug for handling

Hans Andersen, finansordfører for Venstre og formand for arbejdsgruppen, er tilfreds med de nye initiativer. For i dag bruger danske virksomheder unødigt meget tid på bureaukrati, og særligt hårdt går det ud over SMV’erne. Det skal vi væk fra, pointerer han. 

”Det kalder på handling, når undersøgelser viser, at SMV’erne bruger 49 millioner timer på bureaukrati svarende til 25.000 fuldtidsansatte på et år. Vi skal tilbage til tiden, hvor virksomhederne bruger mindst mulig tid på unødvendigt bureaukrati og i stedet fokuserer på at udvikle nye produkter og få nye kunder,” siger Hans Andersen.  

Og det haster med at få reduceret unødige byrder, understreger han – især når man tager de danske virksomheders konkurrenceevne i betragtning.  

”Sidste år var jeg formand for erhvervsudvalget og erhvervsordfører, og nu er jeg finansordfører. I de positioner oplever jeg, at væksten er massiv i USA og Asien, mens Europa og Danmark har dræbt virkelysten, og reguleringen har taget overhånd. Derfor er det vigtigt, at vi tager kampen op og letter byrderne. Hvis vi skal kunne konkurrere med USA og Asien, er det nu, det gælder,” siger Hans Andersen. 

Han henviser ligeledes til Danmarks nabolande som Norge og Finland, hvor man også allerede har taget affære. I Finland har man for eksempel indført ”én regel ind, én regel ud” samt et politisk mål om at fjerne 300 erhvervsbelastede regler. Netop dét understreger vigtigheden af, at Danmark kommer ud af starthullerne, lyder det fra Hans Andersen.

25 pct. færre byrder

Han fremhæver især tre initiativer i beretningen som vigtige. For det første lyder anbefalingen, at regeringen skal fastlægge et konkret mål for reduktion af byrderne.  

”Vi foreslår, at regeringen skal reducere de unødvendige byrder med 25 procent. Det havde man et politisk mål om i Anders Foghs tid, og der lykkedes det faktisk at nå målet,” siger han. 

Men hvor meget fylder de administrative byrder egentlig hos danske virksomheder? En analyse fra Dansk Erhverv viser, at byrderne for virksomhederne i 2022 lå på over 30 milliarder kroner. Det svarer til, at hver aktiv virksomhed i gennemsnit står over for administrative byrder på cirka 72.000 kroner hvert år. Og faktisk vil byrderne stige til over 36 milliarder kroner fra 2024 som følge af ny regulering. 

Derudover skal der være proportionalitet mellem størrelsen på virksomheder og administrative byrder. 

”I dag skelner man ikke mellem kæmpestore koncerner og små virksomheder i måden, vi ruller regulering ud på. Men der er nødt til at være proportional i, hvordan man skal indberette. I dag bruger især små og mellemstore virksomheder unødigt meget tid og ressourcer på at indberette, og det er vi nødt til at tage højde for,” siger Hans Andersen.

Største benspænd

Hos Dansk Erhverv vækker Erhvervsudvalgets initiativer stor begejstring. For det er vigtigt, at vi ikke pålægger virksomhederne flere administrative byrder end højest nødvendigt, understreger Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv.  

”Vi vil gerne takke Hans Andersen og arbejdsgruppen for deres store arbejde. I Dansk Erhverv er vi rigtig glade for, at Erhvervsudvalget har lyttet til virksomhederne og til mange af Dansk Erhvervs forslag. Vi er helt enige i, at regeringen bør sætte et mål om at reducere administrative byrder med 25 procent, som vi blandt andet selv har foreslået som en del af vores vækstpakke. Og én af vejene til at nå det mål er at se på dobbeltregulering. For vi skal ikke spænde ben for vores mange dygtige virksomheder, der allerede opererer i en konkurrencepræget verden."

Hos Dansk Erhverv arbejder vi på højtryk med at bekæmpe erhvervslivets administrative byrder og har løbende leveret inputs til blandt andet Erhvervsudvalgets arbejde. Samtidig har vi fremsat konkrete initiativer på både europæisk og nationalt plan.

Konkret plan fra regeringen

Med torsdagens fremlæggelse af beretningen har arbejdsgruppen kastet initiativerne over på regeringens bord, og nu er næste skridt at afvente en plan, forklarer Hans Andersen. 

”Nu afventer vi, at regeringen inden for tre måneder giver en skriftlig tilbagemelding på, hvordan de forholder sig til initiativerne og kommer med en plan for, hvordan de vil arbejde med dem. Samtidig vil vi løbende indkalde erhvervsministeren til en drøftelse om, hvordan initiativerne kan blive iværksat,” siger Hans Andersen og fortsætter:  

”Anbefalingerne kommer fra et stort, bredt flertal i folketinget, så jeg er af den opfattelse, at regeringen er enige i, at vi skal have reduceret mængden af administrative byrder.”

Selvom Erhvervsudvalget nu har fremlagt en lang række initiativer til at reducere de administrative byrder for erhvervslivet, er udvalget ikke i mål, understreger Hans Andersen. ”Nu har vi skabt et momentum, men vi er ikke færdige med arbejdet. Der er bestemt mere derude, vi skal tage fat på i erhvervsudvalget. I arbejdsgruppen vil vi følge op og holde fast i arbejdet.” 

Worldline

Sponseret

Kan en frisør fra Fyn tjene 7.000 kr. på en time?

Relateret indhold

20.11.2024hair.dk

Nye krav til bogføring bliver en fordel for virksomhederne

19.11.2024hair.dk

Bedre cybersikkerhed for SMV’er med Systemoverblikket

19.11.2024hair.dk

Bedre cybersikkerhed for SMV’er med Systemoverblikket

18.11.2024hair.dk

Når ulykken er ude til julefrokosten: Er det en arbejdsskade?

15.11.2024hair.dk

Erhvervsudvalget vil forbedre vilkår for danske virksomheder

15.11.2024Worldline

Sponseret

Vintertilbud på den elegante Android mobil terminal!

14.11.2024hair.dk

54% af danskerne foretrækker fysiske butikker

14.11.2024PARK Styling

Sponseret

PARK inviterer endnu en gang til branchens største Awardshow og julefest på Tivoli Hotel!

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle
Hair Couture Nordics
Kursus
THE JOi OF healthy hair

For dig, der ønsker at tilbyde den bedste, mest plejende og genopbyggende, behandling til dine kunder. Med 4-trins systemet fra Joico kan vi garantere et fuldstændig sundt og genopbygget hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
EASY balayage

Til dig, der ønsker at lære enkle teknikker, der giver det samme resultat som frihåndsteknikker. Disse teknikker er både mere sikre, hurtige og nemme; deraf navnet ”Easy Balayage”.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
REVERSE Balayage

Vil du lære at mestre enkle teknikker, der skaber effekter og dimensioner i det lyse hår? Så er Reverse balayage kurset løsningen. En omvendt balayage laves i det lyse hår, eller til de kunder, der plejer at få highlights, og ønsker et mere naturligt resultat. Det giver den samme effekt som, hvis du har lysnet på kundens naturlige hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

PARK Styling
Kursus
KURSUSKALENDER FOR ALLE FRISØRER 2024/2025

Se her alle de fantastiske kurser PARK tilbyder!

Dato

01.01.2025

Sted

Danmark

PARK Styling
Kursus
INTENSIVT ELEVKURSUS I DAMEKLIP MED KATRINE BJERRING

Forbedre dine klippeteknikker og få ro i maven, når du betjener kunder i salonen.

Dato

07.01.2025

Tid

09:00

Sted

København

PARK Styling
Kursus
VIDAL SASSOON KLIPPEKURSUS I LONDON

Drømmer du om at løfte dine frisørfærdigheder til nye højder? Tag med os på en uforglemmelig oplevelse i London med det eksklusive 2-dages klippekursus ved Vidal Sassoon!

Dato

19.01.2025

Sted

London

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023