4 måder til at tiltrække flere kunder og øge genbooking
Moderne frisør- og beautysaloner skal kunne mere end bare godt håndværk. Her præsenterer vi 4 måder, du kan vækste din forretning på.
En succesfuld salon er ikke kun bygget på dygtigt håndværk – det handler om at levere en gennemført helhedsoplevelse. I denne artikel præsenterer vi kort 4 effektive fokusområder, inspireret af både marketingstudier og faktisk erfaring fra saloner, der kan hjælpe dig med at tiltrække flere kunder og øge antallet af genbookinger.
1. Skab en konsekvent og sanselig oplevelse
En stærk oplevelse af din salon og dit brand skaber et varigt indtryk hos dine kunder. Derfor er det vigtigt at indtænke alle sanser i den samlede kundeoplevelse. Overvej alt fra farvevalg og logo til duft, musik og komforten i frisørstolene. Når alle sanser bliver stimuleret, husker kunderne oplevelsen bedre, hvilket øger sandsynligheden for at de kommer igen.
2. Gør booking nem og effektiv
En god oplevelse hos frisøren starter ofte med en nem og simpel booking. Overvej hvilket bookingsystem din salon bruger og evt. om kunden skal betale ved booking eller efter behandling. Giver man kunden mulighed for at betale med det samme kan man nemmere sikre at bookingen bliver overholdt, hvilket kan være en fordel hvis man oplever last-minute-afbud eller no-shows. Vi har skrevet en mere detaljeret artikel om løsningen på lige netop disse problemstillinger, som du kan læse her. Du kan også gå direkte i dialog med os nederst på siden her, hvis du ønsker at tage imod betaling med det samme efter booking.
En anden strategi for både at sikre nem booking og genbesøg er ved at hjælpe kunden med at finde deres næste tid, inden de forlader salonen.
3. Beløn loyalitet og henvisninger
Du ved nok allerede, at loyalitetsprogrammer både kan booste genbookinger og give nye kunder. Har du overvejet et henvisningsprogram, hvor kunder får rabat ved at anbefale salonen til andre? Mundt-til-mund, eller word-of-mouth, er en af de mest effektive marketing strategier der findes og slår med længder f.eks. betalt online annoncering. Gør dine kunder til din marketing afdeling og tilbyd dem en rabat på deres næste behandling, hvis de henviser en ny kunde. Det er både billig og effektiv markedsføring.
4. Udnyt sociale medier
Instagram og TikTok er perfekte platforme til at vise din salons arbejde frem. Lav organisk indhold, der fremhæver dit håndværk og resultater fra salonen. Det er en billig og effektiv måde at finde vej til nye kunder og kan brugs som en erstatning eller et supplement til en hjemmeside. Sociale medier fungerer desuden godt i samspil med de andre nævnte strategier og kan hjælpe med at skabe en stærkt, visuel brand identitet.
Med disse tiltag kan du styrke din salons image, skabe en unik oplevelse og tiltrække flere kunder – uden at sprænge budgettet. Worldline bidrager til kundeoplevelsen med moderne og elegante betalingsløsninger, der fungerer både i salonen og online. Du kan læse mere om Worldlines produkter på vores hjemmeside eller komme i kontakt med en af vores betalingsrådgivere på siden her.