ZENZ lancerer nye produkter og udvider universet af hudplejeprodukter af højeste kvalitet til badeværelset
ZENZ udvider deres produktsortiment med flere nye hudplejeprodukter. De nye hudplejeprodukter er kropssæbe, håndsæbe og håndcreme som alle fås i en parfumefri udgave og i en udgave med duft.
Hudplejeprodukterne kommer i en ny duft-serie, Blossom, som har en skøn, blød blomsterduft. De to kropssæber lanceres i en OWP+ Special Edition i 250 ml. Find de nye produkter her.
Sund og velplejet hud
Huden er vores største organ og det er vigtigt at passe godt på den og pleje den på bedst mulig vis. Kropssæben går perfekt sammen med hårplejeserien fra ZENZ og fuldender hylden med produkter i badet, så både hår, hovedbund og krop kan plejes med sunde, økologiske og naturlige ingredienser.
Vores hænder udsættes for meget i løbet af en dag og kan nu renses og plejes med håndsæbe og håndcreme fra ZENZ. Et perfekt sæt til håndvasken for daglig pleje. Find de nye produkter her.
Naturlige og certificeret økologiske ingredienser
Alle de nye hudplejeprodukter indeholder maksimal andel af naturlige og certificeret økologiske ingredienser. Ingredienserne er af højeste kvalitet og nøje udvalgt til at pleje og nære huden mest muligt, så du kan nyde små hverdagsritualer og forkæle dig selv og vide, at du passer godt på din hud. Læs mere om ingredienserne her.
Certificeringer er din sikkerhed
Produkterne er certificeret af både Svanemærket, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society. Pure-produkterne er derudover også AllergyCertified og uden parfume. Læs mere om certificeringerne her.
ZENZ lancerer ny special edition emballage som officiel OWP+ Partner
”Vi arbejder for en sundere og mere bæredygtig skønhedsindustri og som frontløber i branchen, er vi stolte af at være officiel OWP+ Partner. Det betyder, at vi støtter udviklingen af nye teknologier, som kan gøre en stor forskel i fremtiden, hvor plastik opsamlet i verdenshavene kan omdannes til emballage.” fortæller Jørgen Skjødt, CEO.
ZENZ ønsker at genbruge den plastik som allerede findes. Derfor er størstedelen af deres emballage lavet af 100% genanvendt plastik.
De har et samarbejde med Pack Tech og ReSea Project, som driver en dokumenteret opsamlingsløsning, der går en målbare forskel for at mindske mængden af plastaffald i verdenshavene. De opsamler plastik fra verdenshavene 1:1 mod ZENZ produkternes emballagevægt. OWP+ er en tilføjelse til OWP-konceptet. Med OWP+ bruger vi det opsamlede plastikafflad til at producere emballage.
OWP+ special edition
ZENZ lancerer deres nye Body Wash Pure no. 40 og Body Wash Blossom no. 41 i en OWP+ Special Edition. Emballagen er lavet af 100% genanvendt plastik. 20% heraf er OWP+, et råmateriale lavet af plastikafflad opsamlet af ReSea Project fra verdenshavene. De resterende 80% er genanvendt plastik fra forbrugere (PCR).
OWP+ Special Edition er kendetegnet ved den grå farve. Med dette fremskridt påvirker ZENZ skønhedsbranchen i en mere ansvarlig og positiv retning i forhold til produktion og brug af mere bæredygtig emballage.
Læs mere om projektet her.