Sådan sætter du dine priser op 🤑
At hæve priserne i din salon kan føles som en stor, skræmmende beslutning. Frygt ikke! Det er en naturlig del af at drive forretning. Læs med her, og få nogle gode råd til, hvordan du gør!
Hvordan sætter du dine priser op?
Når du skal sætte behandlingspriserne op i din salon, er det vigtigt at have en god plan. Det gælder ikke 1:1 med salg af hårprodukter – her bør du enten have en anden strategi eller følge en vejledende prisliste fra din leverandør. Hvis de har en god plan til din salon, så følg den!
1. Sæt prisen op regelmæssigt
Overvej at sætte prisen op hver 6-8 måned. Alt andet stiger også – grøntsager, benzin, el, dagligvarer osv. Frisører bør ikke være en undtagelse.
2. Tro på dig selv
Det kan virke som en god ide at teste med en lille prisstigning. Pas på! Når du sætter dine priser op, skal du nemlig hæve dem med mindst 50 kr. Små justeringer som 5, 10 eller 20 kr. kan virke som om, du gør det af grådighed eller for at teste dine kunders loyalitet. Det er ikke risikoen værd at sætte dine priser op med 10 kr., hvis du mister dine kunder. Når du gør det, så gør det rigtigt og stå ved det!
3. Gør det til en normal del af din salon
Du skal ikke over-markedsføre, at priserne stiger. Det skal normaliseres, så frisørfaget ikke bliver en faldgruppe, når det kommer til at hæve priserne. Hvis du vil være sød ved dine kunder, kan du nævne det, mens de sidder i stolen, og hæve prisen på deres næste besøg. Husk at forklare, hvorfor – "Alt andet stiger også!"
Hvordan kommer man igang?
Hvis du har brug for hjælp, kan du altid skrive her og få gratis hjælp til at få mere succes og arbejdsglæde i din salon.
Alt andet stiger i pris. Det skal dine behandlinger også.
Rasmus Østergaard – Just Add People
Byg din kundebase
Vær sikker på, at du altid opbygger dit klientel/kundebase. Vær aktiv online og få gode anmeldelser på Google, så du konstant har nye øjne på dig. Husk at dine tilbagevendende kunder respekterer dit arbejde, og de vil forstå, at du skal hæve dine priser. Nye kunder kommer til dig, med de “forhøjede” priser og har allerede accepteret dem. Stol på dig selv – du er jo mega sej!
Pas på
Vær dog opmærksom på, at du ikke bare sætter priserne op uden omtanke. Sørg for, at din kalender er booket 70-75% før du gør noget. Hvis du allerede kæmper med at fylde din kalender, er din forretning ikke klar til en prisstigning. Du skal nemlig forvente et kundetab, da nogle kunder kun tænker på pris. Men hvis du har is i maven, vil du ofte opleve, at dine kunder kommer tilbage efter at have fået en dårlig klipning et andet sted, for at spare 50 kr.
Så er din gode klipning pludselig ikke så dyr :)
Hvordan kommer man igang?
Hvis du har brug for hjælp til markedsføring, kan du altid skrive her og få gratis hjælp til at sparke røv i hverdagen.
Fun fact:
De dyreste saloner i Danmark har 6-12 måneders ventetid, på trods af deres priser. Når de sætter deres priser op, falder cirka 10% af kunderne fra, men 10% nye kunder tager deres plads med det samme og betaler den nye, forhøjede pris.