Slået op d. 18.03.2025
Frisørland Hair and Body Care søger Educator
Kreativ, struktureret og passioneret educator til Jylland, Fyn og Sjælland søges. Er det dig?
Har du en stærk passion for frisørfaget og brænder for at dele din viden med andre? Er du både kreativ, struktureret og drømmer om at arbejde med undervisning i vores education team inde for beauty branchen? Så er det dig vi søger!
Om stillingen
Vi er en virksomhed i vækst og søger en dygtig educator, der kan være med til at
uddanne og inspirere frisører inden for vores farvesystemer, produktsortiment og
extensions. Som educator hos os bliver du en vigtig del af vores team, hvor du vil
formidle din viden gennem undervisninger, træninger, kurser samt shows.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Afholde kurser og træningssessioner for frisører med fokus på farveteknikker, extensions og produktknowledge
- Demonstrere og undervise i vores farvesystemer og produkter, så frisører opnår den bedste forståelse og anvendelse
- Udvikle undervisningsmateriale og sikre, at vores træningsprogrammer er opdaterede og relevante
- Sparre med frisører for faglig udvikling og vidensdeling
- Repræsentere vores brands og sikre en høj faglig standard
Vi forventer, at du:
- Er uddannet frisør og har solid erfaring i branchen
- Brænder for at undervise og formidle din viden på en inspirerende måde
- Er stærk i farveteori
- Er kreativ og nysgerrig på nye trends og teknikker
- Er struktureret og kan planlægge og gennemføre undervisning professionelt
- Trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams
Hvorfor struktur er vigtigt hos os?
Som en virksomhed i vækst har vi brug for en educator, der kan arbejde systematisk og målrettet. Struktur er én af vores højeste prioriteter, da det sikrer en rød tråd i vores undervisning og en professionel oplevelse for frisørerne. Din evne til at planlægge, koordinere og gennemføre kurser effektivt, vil være en stor fordel i denne rolle.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en dynamisk og kreativ virksomhed i vækst
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og blive en del af et stærkt netværk
- Frihed til at præge undervisningen og udviklingen af kurser
- Et passioneret og engageret team, der deler din kærlighed til frisørfaget
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter mennesker
Er du klar til at tage din frisørkarriere til et nyt niveau og inspirere andre i branchen?
Ansøg nu! Send din ansøgning og CV til sbl@frisorland.dk senest 31.03.2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-chef
Sanne Bertram på 31 31 03 61 eller salgschef Lasse Mølgaard på 21 61 71 15.
Vi glæder os til at høre fra dig!