Frisørbranchens plads i den nye ”emballagelov”

At sikre en effektiv affaldshåndtering samt at motivere til bedre design, genbrug og genanvendelse af emballage er formålet med den nye lov om producentansvar for emballage, der træder i kraft i 2025. det betyder, at jo lettere emballagen er at genanvende eller genbruge, jo billigere bliver det for producenterne. Som udgangspunkt er al emballage omfattet både i forbindelse med produkter og forsendelse. Og dermed gælder det udvidede producentansvar også for frisør- og beautybranchens producenter. Heldigvis er mange af frisør- og beauty-leverandørerne allerede nu godt i gang med at tænke bæredygtigt, og det kan komme dem til god gavn nu. Samtidig er der også en bagatelgrænse, som gør håndteringen af loven lettere, og som langt de fleste af leverandørerne i skønhedsbranchen holder sig under. 

Loven om udvidet producentansvar for emballage træder i kraft 1. januar 2025, men allerede 1. januar 2024, skal man registreres i et register hos Dansk Producentansvar, og det er vigtigt at slå fast, at producentansvaret ikke gælder for dem, der producerer emballagen, som man måske skulle tro, men for dem, der anvender den, både som emballage til produkter og emballage, når der sendes varer til kunderne. Det gælder leverandører og producenter, og det gælder webshops og andre, der sender varer til forbrugere. Det betyder med andre ord, at den nye lov om udvidet produktansvar for emballage kommer til at omfatte en stor del af skønhedsbranchen. 

Som udgangspunkt er al emballage omfattet. Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering og levering fra producenten til brugeren eller til forbrugeren samt til præsentation af varer.  

”Det er første gang reglerne om producentansvar for emballage skal implementeres i sin helhed i Danmark, og ca. 41.000 virksomheder vurderes at være omfattet af registreringspligten, som forventes at træde i kraft 1. januar 2024”, lyder det fra Producentansvar.dk, der videre slår fast, at formålet med den nye lov er at mindske emballageforbruget samt øge indsamling, recirkulation og genanvendelse af de eksisterende emballagematerialer.  

I forbindelse med det udvidede producentansvar er miljømålene for indsamling og genanvendelse skærpet. Det betyder bl.a., at virksomhederne bliver pålagt at foranstalte og betale for indsamling og genanvendelse af egne emballager, når emballagen bliver til affald. Formålet med det er at kæde produktionsfasen sammen med affaldsfasen, så man som producent betaler den samlede regning for produktets miljøpåvirkning – også når det bliver til affald. 

Fra Teknologisk Institut anslås det således, at den samlede regning for håndtering af emballageaffaldet for dansk erhvervsliv lyder på 1,3 – 1,8 mia. kr. om året, når producentansvaret bliver indført. 

Bagatelgrænse 

I forhold til langt de fleste aktører i skønhedsbranchen er der dog en bagatelgrænse på 8 ton emballageaffald årligt. 

Overstiger man de 8 ton, skal man som minimum rapportere mængde, type (plast, pap, metal etc.) og sikre overholdelse af de designkriterier, der bliver fastsat i forbindelse med de miljøgraduerede bidrag. 

Ligger man under bagatelgrænsen på 8 ton emballage om året, som 90 pct. af alle danske virksomheder med et udvidet producentansvar for emballage gør det, er rapporteringen mindre omfattende, og virksomhederne bliver pålagt lettere administrative byrder. De skal dog stadig betale for håndtering af deres emballage. 

Det gebyr, man betaler under bagatelgrænsen, vil være en ”flat fee” – en gennemsnitspris pr. ton emballage, der sendes på markedet, uanset om det er pap, plast, papir eller engangspaller.  

Virksomheder under bagatelgrænsen behøver ikke melde sig ind i en kollektivordning, som der lægges op til for virksomheder, der overstiger 8 tons emballage årligt. 

Men ifølge direktør Johnny Bøwig i Dansk Producentansvar, er det dog ikke helt så lige til, som det lyder, for han mener nemlig godt, det for nogle virksomheder kan betale sig at registrere sig som om, man ligger over bagatelgrænsen. 

Ligger emballage-forbruget på under 8 ton, skal man som nævnt betale en gennemsnitspris uanset hvad. Men ligger man over 8 ton kan man blive en del af en kollektivordning, der løfter det juridiske og praktiske ansvar på vegne af producenterne, og som finansieres ved, at medlemmerne bliver opkrævet et gebyr, der svarer til omkostningen ved at behandle deres emballageaffald. Man betaler altså for de omkostninger, der reelt er ved at indsamle og behandle emballageaffald i Danmark.  

”Omkostningerne til affaldsbehandlingen varierer for de forskellige materialetyper. Det koster altså ikke det samme for f.eks. pap, plast og glas, og arbejder man eksempelvis med genanvendelig emballage eller kører man med et cirkulært emballageretursystem, eller påtænker man at gøre det, betaler man et administrationsgebyr og omkostningerne til affaldsbehandling. Men i kollektivordningerne arbejdes også med et miljøgradueret gebyr - et bonus-system, hvor man bliver belønnet med en rabat ved godt miljødesign, men straffet med et ekstra bidrag ved dårligt miljødesign”, forklarer Johnny Bøwig, og fortsætter: 

”Det vil sige, at man som producent indberetter sin emballagemængde, og så modregnes det miljøgraduerede gebyr. Dermed kan det rent faktisk gå hen og blive billigere end den faste betaling for emballagemængder under bagatelgrænsen. Ud over at man selvfølgelig også skal medregne den miljøetiske komponent, og den signalværdi, der ligger i at man gør en indsats for miljøet”, fastslår Johnny Bøwig. 

Vigtigt er det også, at producenternes samlede betaling ikke må overstige de faktiske udgifter til affaldshåndtering af emballageaffald i Danmark. Der må altså ikke genereres provenu fra systemet, og hvis den samlede omkostning falder, falder regningen også. 

Kontaktoplysninger til kollektive ordninger: 

VANA - Dansk Emballageansvar: www.vana.dk 

Emballageretur: www.emballageretur.dk 

RLG/RENE: www.rene-europe.com 

Incitament til cirkulært design 

Meningen med gebyr-modellen i kollektivordningen er, at gebyret skal være baseret på, hvor let genanvendelig emballagen er samt af den værdi, den genanvendte råvare kan indbringe. Det vil sige, at det bliver billigere for virksomhederne at benytte emballager, der let kan genanvendes i høj kvalitet. På den måde indbygger man et incitament til at designe cirkulære emballager ved at kæde produktion og affaldsbehandling sammen. 

Teknologisk Institut mener således, at det udvidede producentansvar kan blive et helt centralt værktøj i den cirkulære økonomi. For alle, der pakker sine produkter ind, skal nu gentænke sine emballager og emballagematerialer hele vejen til genanvendelse, og lette og hurtige løsninger er ikke vejen frem. 

EU og Danmark kører i øjeblikket med følgende emballageaffaldspyramide i prioriteret rækkefølge: 

1.    Genbrug af samme emballage efter evt. rengøring 
2.    Materialegenvinding 
3.    Forbrænding med energigenanvendelse 
4.    Bionedbrydning/kompostering 
5.    Losseplads 

Det er slutanvendelsen, der afgør om emballageaffaldet materialegenvindes eller forbrændes med energigenanvendelse.  

Præcis hvilke betingelser, der helt konkret skal efterleves, er dog endnu ikke fastlagt. Dog foreslås det, at man som producent allerede nu påbegynder planlægningen, for alt tyder på, at der bliver meget kort tid til at implementere de nye grønne løsninger. 

Tre-trins raket 

Johnny Bøwing fortæller, at implementeringen af den nye lov om udvidet producentansvar for emballage, kun lige er ved at tage form. 

”Første fase, er den bekendtgørelse omkring registrering og bagatelgrænser, der netop har været til høring, og som kommer i endelig form inden for kort tid. Anden fase, der har med kollektivordningen og kriterierne og de miljøgraduerede gebyrer at gøre, sendes til høring i efteråret, og ligger formentlig klar til årsskiftet, og tredje og sidste fase, der bl.a. omfatter, at Miljøstyrelsen skal godkende kollektivordningerne, vil være at finde i sin endelige form til foråret”, fortæller han, og forestår, at Faga’s medlemmer allerede nu tager en dialog med de kollektivordninger, der findes, for at finde frem til, hvad der passer den enkelte virksomhed bedst – både økonomisk og miljøetisk”, slutter han.