CIFF Beauty: Et område i vækst
Det var kun anden gang CIFF Beauty blev afviklet i forbindelse med modeugen og CIFF i Bella Center, og selv om der er plads til forbedring, var tilfredsheden generelt OK.
CIFF Beauty er en niche, men den udfylder et hul i markedet. Derfor var der også god tilfredshed med messekonceptet, da CIFF Beauty forleden blev afvikles i forbindelse med CIFF Modemessen i Bella Center i København.
Både nationale og internationale brands deltog, og både etablerede brands som nye upcoming brands præsenterede deres nyheder og deres koncepter til den kommende sæson. Målet er naturligvis at ramme beauty- og frisørbranchen, men også at få kontakt til de modebutikker, der kan bruge beautyprodukterne som mersalgsprodukter.
Placeringen af CIFF Beauty i messe-layoutet var dog ikke optimal, og der kommenterede flere af udstillerne på. det krævede en indsats at finde CIFF Beauty, og der var ingen naturlig gennemgang, men det bliver der sikkert rette op på til næste gang, og når det er sagt, var der rig mulighed for at se spændende nyheder. Blandt de nye danske brands var GreenEtiq, der har certificerede organiske og 100 pct. veganske produkter, Klint, der kombinerer skincare-produkter med kunst. Alle produkterne er veganske og øko-venlige og ud over det, findes hvert produkt i emballage designet af forskellige kunstnere. Faktisk kan man vælge det samme produkt med forskellige kunstværker på etiketten, så det matcher ens egen stil bedst muligt.
Endnu et en ny, dansk produktserie er Inucare, der omfatter både hus- og hårplejeprodukter, der alle er fremstillet af håndplukkede, grønlandske ingredienser.
På CIFFs foredragsscene var Beauty også repræsenteret med flere foredrag, så der er absolut noget at bygge videre på.