Neglelakkerne er op til 82 pct. plantebaserede, og de er fremstillet af botaniske ingredienser, der er dyrket i overensstemmelse med anerkendte naturkosmetik-standarder. De naturlige og botaniske ingredienser kommer fra planter som kassava, sukkerrør, majs og hvede, mens glimmeret i glimmer-lakkerne stammer fra etisk udvundet mica og mineralpulver uden mikroplast.
Ud over de stoffer, der allerede er forbudt ifølge EU-reglerne, har gitti aktivt fravalgt 23 ingredienser, som stadig anvendes i konventionelle neglelakker. Det gælder bl.a. mikroplast, acetone, syntetiske dufte, animalske ingredienser, mineralpigmenter med mere.
Alle neglelakkerne er 100 pct. veganske og har lang holdbarhed.
-PF