Waterfront-salon indgår partnerskab med Park Styling

Frisørsalonen Soul of Hair i Hellerup laver et samarbejde med Park Styling. Det er et dansk fællesskab af selvstændige frisører, som blandt andet deles om en egenudviklet produktserie med naturlige ingredienser. Produktserien forhandles eksklusivt af Park Styling-partnere, og der er returpant på emballagen, som sendes til genanvendelse. I forlængelse af det nye partnerskab udvides salonens navn til ’Park By Soul of Hair’.

Foto: PARK Styling

01.11.2024

Sponseret

Anders Piper Laursen, PARK Styling

Soul of Hair i Waterfront Shopping har en rig historie, og indehaver Jannie Madsen har med undtagelse af en kort periode været med på rejsen i hele 30 år. I 1994 startede hun i lære under Lisbeth Grundsøe i salonen, som dengang hed Cha Cha Cha, og fortsatte i de næste 16 år. Efter at have været på barsel med tvillingerne Alex og Selma, der også har en storebror, som hedder Isak, var hun i salonerne Hair by Gylvin i Hillerød og Kyhl Coiffure i Helsingør. Men efter fire år vendte Jannie tilbage til Waterfront med den opgave at drive salonen sammen med Lisbeth, og det blev begyndelsen til et glidende generationsskifte, hvor Jannie i 2022 overtog det fulde ejerskab. Med sig i salonen har hun fem andre frisører.

”Jeg er privilegeret over at være frisør, som i min optik er det bedste job i verden. Vi forskønner, forfiner og gør folk glade, og vi skaber over tid nogle gode relationer både til kunder og kollegaer. Vi gør meget ud af, at salonen er et rart sted at være, hvor vores kunder ud over det rent frisørfaglige fokus oplever, at de kan komme og få en pause fra hverdagens travlhed. Jeg føler mig meget privilegeret over at have været en del af salonen i så mange år,” siger Jannie Madsen, indehaver af Park By Soul of Hair.

Som at komme hjem

Jannie Madsen har nu valgt at blive en del af familien i Park Styling, hvor hun er sammen med 100 andre selvstændige frisørsaloner i primært Danmark, men også på Færøerne samt i Norge, Sverige og Tyskland. I fællesskabet deles de om driftsforhold og udvikling af nye tiltag. Eksempelvis har man en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i saloner og på fællesskabets webshop. Desuden har man som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen. Salonen har i forvejen et stort fokus på bæredygtighed, og efter i mange år at arbejde sammen med globale brands føles det nye samarbejde med Park Styling lidt som at komme hjem igen.

”Vi bliver en del af et dansk professionelt fællesskab, hvor vi selv kan være med til at præge udviklingen, og hvor gode ideer hurtigt bliver ført ud i livet. Efter at have samarbejdet med internationale brands i en årrække bliver det på en måde som at komme hjem igen. Derudover får vi et nyt løft, så vi bliver endnu grønnere,” siger Jannie Madsen, indehaver af Park By Soul of Hair.

For yderligere information

  • Kontakt: Jannie Madsen, indehaver af Park By Soul of Hair, på tlf. 39 90 29 00
  • Besøg: www.parkstyling.dk

Foto: PARK Styling

Om Park Styling

Park Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.

Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.

Park Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med 100 saloner fordelt på mere end 70 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne.

Mere fra...

14.11.2024PARK Styling

Sponseret

PARK inviterer endnu en gang til branchens største Awardshow og julefest på Tivoli Hotel!

01.11.2024PARK Styling

Sponseret

Waterfront-salon indgår partnerskab med Park Styling

14.10.2024PARK Styling

Sponseret

Succesfuld generationsskifte i PARK By Frisør R

30.09.2024PARK Styling

Sponseret

Fejrer 20 år: "Vi kan ikke konkurrere på priserne, men det kan vi på det faglige og servicen"

11.09.2024PARK Styling

Sponseret

JustHair bliver del af professionelt fællesskab

11.09.2024PARK Styling

Sponseret

Ny frisørsalon i Tingsted og en del af PARK Styling

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023