Vinderne af FONDATION GUILLAUME fotokonkurrence 2023
Da Intercoiffure forleden holdt arrangement i samarbejde med L’Oréal blev vinderne af FONDATION GUILLAUME fotokonkurrence 2023 afsløret.
Førstepladsen gik til Agathe fra Zenz, andenpladsen gik til Amalie fra Zenz og tredjepladsen gik til Ida fra Terkelsen, der også vandt konkurrencen om flest likes på Facebook.
Fotokonkurrencen er arrangeret i samarbejde med L’Oréal, og udgangspunktet er, at de unge skal lave video og foto for L’Oréal.
”Jeg har i år valgt, at alle seks unge deltagere skal være med til at lave L’Oréals billeder”, lyder det fra Sascha Hirtsgaard, der er præsident for Intercoiffures unge afdeling FONDATION GUILLAUME.
De tre vindere har desuden vundet en plads på FONDATION GUILLAUMEs dreamteam, det kreative team, der i løbet af året skal repræsentere FG ved shows og lignende.
Førstepræmien i fotokonkurrencen er en tur til Saint Tropez i Sydfrankrig med Intercoiffure og unge fra hele verden, og hvor Agathe, der vandt konkurrencen skal være medansvarlig for et FG-show.
Amalie, der vandt anden præmien, får et L’Oréal-kursus med Creademic, og tredjepræmien er en goodiebag fra L’Oréal.
For at deltage i konkurrencen har de unge skabt en fotoserie bestående af 4-6 billeder samt en tekst, hvor de beskriver, hvordan de har brugt L’Oreal’s produkter, hvorfor med videre.
”De unge, der deltager i fotokonkurrencen, får en kæmpestor oplevelse. De lærer meget om sig selv igennem processen, om at lave billeder og video, og sidegevinsten er, at salonen samtidig får billeder, der kan bruges i markedsføringen”, slutter Sascha Hirtsgaard.
-PF