Vi bekymrer os om planeten og menneskene på den

”Vi vil skabe en virksomhed med åbenhed, transparens og bæredygtighed som hjørnestene”. Det siger Michaeline DeJoria, der for to år siden overtog posten som adm. direktør i Paul Mitchell Systems efter sin far John Paul DeJoria. hair mødte hende til en snak om virksomheden og udviklingen i tiden. Og selv om hun er sin fars datter, gør hun tingene på sin egen måde og udvikler Paul Mitchell Systems til fremtiden.

Michaeline DeJoria overtog i 2020 direktørstolen i Paul Michaell Systems efter sin far John Paul DeJoria. Siden har hun udviklet virksomheden på sin egen måde.. Foto: Claus Peuckert

14.08.2023

Pia Finne, hair.dk

”Vi bekymrer os om planeten, menneskene og produktet i hvert af de brands, vi har. For os handler det om tillid, pålidelighed og høj kvalitet, og ikke mindst om et stort engagement i den professionelle hårplejeindustri”. Det siger Michaeline DeJoria, der for to år siden overtog posten som adm. direktør i Paul Mitchell Systems efter sin far John Paul DeJoria.

hair mødte hende til en snak på Mariott Hotel, da Paul Mitchell Systems holdt internationalt salgsmøde for forhandlere fra hele verden i København.

Michaeline blev CEO for Paul Mitchell Systems i 2020. ”Den gang afgav jeg et løfte, og det er det, jeg nu bygger videre på”, siger hun. Målene er tydelige for alle på hjemmesiden, og Michaeline har tilmed lanceret en fremtidstracker, så alle interesserede kan følge med i, hvilke mål der nås hvornår. For blandt hendes absolutte nøgleord er gennemsigtighed og ansvarlighed – både når det gælder miljøet, og når det gælder virksomheden. Og det er en arv, hun har taget med sig fra Paul Mitchell og John Paul DeJoria, der sammen stiftede Paul Mitchell Systems.

Da de startede op i sin tid, blev der smilet lidt af dem, fordi de faktisk allerede på det tidspunkt tænkte bæredygtigt. De var jo bare to iværksættere, der var nye i ”gamet”, og at tænke som dem var ineffektivt, mente man. 

”Men de havde begge to hjerter af guld, og de havde børn. Så for dem var det indlysende, at vi skulle passe på vores jord”, fortæller Michaeline.

Hun medgiver, at man faktisk aldrig har været specielt gode til at prale af den historie.

”Det er godt, fordi det ikke er derfor, vi gør det. Vi gør det bare, fordi det er det rigtige at gøre, og fordi der er gode mennesker bag gode produkter. Men samtidig er det som om, at de ting, vi tror, folk ved om vores brand, ved de faktisk ikke. Fordi vi ikke går ud og fortæller historien. Derfor vil jeg nu gøre en større indsats for at dele den”, siger hun med et smil.

Du overtog posten CEO for to år siden. Det må have været vanskeligt at overtage fra de karismatiske fyre Paul Mitchell og John Paul DeJoria?

”Nej, det var faktisk ikke været så svært. For mig er livet som en buffet. Du tager, hvad du vil have, og lader resten være. Jeg var meget, meget heldig, at Paul Mitchell Systems blev grundlagt af to virkelig fantastiske mænd med gode familier, og jeg er så heldig, at John Paul er min far og mentor, så jeg har haft muligheden for igennem årene at se, hvordan han gør, og adoptere alle de ting, som jeg elsker og beundrer” 

Men Michaeline gør dog ikke ”bare” tingene, som de aldrig har været gjort.

”Jeg har også mulighed for at gøre tingene på min egen måde. Mit mål er ikke at træde i min fars fodspor, for det synes, jeg er fjollet at forsøge, når man er sin egen person. Men når det er sagt, er det da rat at have støtte og tillid fra både ham og min bror, Angus”.

Men det er dit job at føre virksomheden ind i fremtiden…

”Det er rigtigt. Derfor tænker jeg nogle gange, at det måske er bedre at bede om tilgivelse, end at bede om tilladelse”, siger Michaeline med et smil. ”Som med vores logo. Havde jeg spurgt først, ville de havde sagt, at vi ikke kunne ændre farven. Men nu er det gjort, og alle er glade. De var følelsesmæssigt knyttet til det, mens jeg både har den følelsesmæssige og den mere forretningsmæssige tilgang, som jeg skal forsøge at balancere”.

Hvordan har du udviklet virksomheden, og hvad er dine planer fremadrettet? 

Jeg synes, at nogle af de største ændringer faktisk er sket internt i virksomheden i forhold til kommunikationen imellem afdelingerne, og hvor hurtigt vi kommer på markedet med produkter”, siger Michaeline.

Som et led i det, adskilte hun for år tilbage bl.a. Tea Tree fra Paul Mitchell. Hensigten med det var på den lange bane at give hvert brand mulighed for at have sin egen identitet og trives og blomstre uden at alt nødvendigvis skal knyttes sammen under "Paul Mitchell"-paraplyen. 

”Alle brands er lige vigtige, fordi de taler til forskellige målgrupper.  Og ja, Paul Mitchell og Tea Tree, er de brands med mest volumen. Men der er også markeder for vores andre brands, der er virkelig vigtige. Så jeg passer på ikke at fokusere for meget på de store brands, for så tror jeg, at der er en mulighed for, at folk kan føle sig overset, og at vi ikke laver produkter til dem også. Men selvfølgelig går der flere ressourcer til de større volumenbrands, fordi det er nødvendigt både for udviklingen og for innovationens skyld”.

Bæredygtighed er et fokusområde

En af de helt store forandringer, der er sket i koncernen, er det store fokus på bæredygtighed. Paul Mitchell var pionerer inden for cruelty-free produkter, og den grundlæggende værdi afspejler sig i deres tilgang til miljøbevidsthed og filantropi.

”Men vi lægger vægt på bæredygtighed i alle aspekter af vores virksomhed: produktion, ingredienser og kontorfaciliteter. Vores fabrikker og lagre i Santa Clarita drives af solenergi, og vi arbejder aktivt på at reducere brugen af ny plast ved at ændre vores emballage og introducere genopfyldelige poser til de større produkter. Vi har også indgået partnerskab med organisationer som Reforest Action, og vi har forpligtet sig til at plante millioner af træer som en del af deres bæredygtighedsindsats”, forklarer Michaeline, der er yderst engageret i spørgsmålet omkring bæredygtighed og cirkularitet.

Således har man lanceret Paul Mitchell Clean Beauty, en serie af bio-baserede produkter med bæredygtig emballage. 

”Vi fokuserer på at tilbyde et bredt udvalg af produkter, der passer til forskellige kundegrupper og behov uden at gå på kompromis med kvaliteten”, fortæller hun, og slår fast, at tilgangen til bæredygtighed er præget af åbenhed, samarbejde og konstant læring. 

”Der er altid mere at lære og ting og processer, der kan forbedres, men vi er dedikerede til at være transparente i vores indsats, og målet for vores produktudvikling er at være hurtige til at lancere nye produkter, men samtidig at have øje for de eksisterende produkter for at sikre, at de altid lever op til kundernes behov og forventninger”, vurderer Michaeline, og hun ser Paul Mitchell som en innovativ virksomhed, der løbende udvider med nye markeder, salgskanaler og produktudbud. ”Vi vil fortsat være banebrydende inden for bæredygtighed, og vi vil levere produkter, der opfylder forskellige behov og som samtidig minimerer det miljømæssige fodaftryk. For målet er at være til stede i lang tid frem og forblive en troværdig og ansvarlig aktør i skønhedsindustrien”, understreger hun.

Forbrugerne er miljøbevidste

Micheline mener, at forbrugerne i stigende grad tænker på bæredygtighed og at de har en bevidsthed om deres indvirkning på planeten. ”Især den yngre generation er dygtig til at følge med i, hvad der sker, og de søger produkter og virksomheder, der prioriterer bæredygtighed. Det skubber Paul Mitchell Systems og andre virksomheder til at gøre mere og fortsætte med at udvikle sig i den retning”.

Paul Mitchell har forpligtet sig til at arbejde med bæredygtighed og social ansvarlighed. De var pionerer inden for cruelty-free produkter, og de arbejder konstant på at forbedre deres miljømæssige impact og tilbyde endnu mere bæredygtige produkter og løsninger. 

”Vi vil være en førende aktør inden for bæredygtig skønhedsindustri, og dermed imødekomme kundernes behov, samtidig med at vi mindsker vores indvirkning på planeten”, siger Micheline, og hun lover, at man forbliver dedikerede til at udvikle og innovere inden for bæredygtig skønhed og altid vil stræbe altid efter at gøre mere. For målet er ikke kun at være en bæredygtig virksomhed, men også at inspirere og motivere andre i branchen til at tage lignende skridt mod en mere bæredygtig fremtid”, slutter Michaeline DeJoria.

(BOKS)
3 generationer under samme tag

Paul Michell forhandles i Danmark af G&G Danmark, der er en dansk distributør virksomhed med 3. generationer under samme tag.

Virksomheden blev stiftet i 1988 Vita og Gert Löfvall, som frasolgte alle deres frisørsaloner for udelukkende at fokusere på distributionen af Paul Mitchell på det danske marked.

I 1989 trådte deres søn Jesper Löfvall ind i virksomheden, og i dag sidder han som administrerende direktør.

G&G Danmark holder til i Dragør tæt på Københavns lufthavn, hvor både showroom, undervisning, kontorer og lager findes under samme tag.

I dag er også Jespers børn og Vitas børnebørn; Renée Ringling Löfvall og Theis Ringling Löfvall kommet med på holdet med ansvar for henholdsvis markedsføring og lagerlogistik.

G&G Danmarks mission er at være frisørens foretrukne samarbejdspartner og hele tiden være med til at udvikle frisørbranchen i en positiv og grøn retning. Bl.a. kører alle salgskonsulenter i elbiler. 

Hele holdet sammen med Paul Mitchells søn Angus Mitchell i september 2022.. Foto: G&G Denmark

Worldline

Sponseret

Kan en frisør fra Fyn tjene 7.000 kr. på en time?

Relateret indhold

22.11.2024hair.dk

1000 SMV’er får hjælp til hurtig og nødvendig omstilling

22.11.2024hair.dk

En eksplosion af kreativitet

20.11.2024Schwarzkopf Professional

Sponseret

Schwarzkopf Professional præsenterer - Næste niveau inden for bonding med den nye FIBRE CLINIX

06.11.2024Hair Couture Nordics

Sponseret

Eau De 1974 – Det eneste Sensorial Lifestyle Brand til din salon

04.11.2024Frisørland Hair and Body Care

Sponseret

Nine Yards gift boxes

30.10.2024Toftild alternativt hår

Sponseret

Bliv hårdonationsambassadør og gør en forskel

28.10.2024Frisørland Hair and Body Care

Sponseret

My.Curling - let it curl

21.10.2024hair.dk

Simplicity – det enkle er det nye

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle
Hair Couture Nordics
Kursus
THE JOi OF healthy hair

For dig, der ønsker at tilbyde den bedste, mest plejende og genopbyggende, behandling til dine kunder. Med 4-trins systemet fra Joico kan vi garantere et fuldstændig sundt og genopbygget hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
EASY balayage

Til dig, der ønsker at lære enkle teknikker, der giver det samme resultat som frihåndsteknikker. Disse teknikker er både mere sikre, hurtige og nemme; deraf navnet ”Easy Balayage”.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
REVERSE Balayage

Vil du lære at mestre enkle teknikker, der skaber effekter og dimensioner i det lyse hår? Så er Reverse balayage kurset løsningen. En omvendt balayage laves i det lyse hår, eller til de kunder, der plejer at få highlights, og ønsker et mere naturligt resultat. Det giver den samme effekt som, hvis du har lysnet på kundens naturlige hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

PARK Styling
Kursus
KURSUSKALENDER FOR ALLE FRISØRER 2024/2025

Se her alle de fantastiske kurser PARK tilbyder!

Dato

01.01.2025

Sted

Danmark

PARK Styling
Kursus
INTENSIVT ELEVKURSUS I DAMEKLIP MED KATRINE BJERRING

Forbedre dine klippeteknikker og få ro i maven, når du betjener kunder i salonen.

Dato

07.01.2025

Tid

09:00

Sted

København

PARK Styling
Kursus
VIDAL SASSOON KLIPPEKURSUS I LONDON

Drømmer du om at løfte dine frisørfærdigheder til nye højder? Tag med os på en uforglemmelig oplevelse i London med det eksklusive 2-dages klippekursus ved Vidal Sassoon!

Dato

19.01.2025

Sted

London

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023