Skab trenden...

ZENZ var officiel hårpartner for CPHFW NEWTALENT under Copenhagen Fashion Week AW23. Kreativiteten var stor, og i samarbejde med designerne blev der skabt nye looks, der kan inspirere til efteråret. Vi fortæller, hvordan du selv kan skabe looket i salonen.

Foto: James Cochrane, Tonya Matyu & Frederik Valdemar Kjeldgaard

17.04.2023

Pia Finne, hair.dk

Copenhagen Fashion Week er overstået, og denne gang med et endnu større fokus på bæredygtighed, og på bevidstheden om både den miljømæssige og den sociale påvirkning, modebranchen har. Det betyder, at Copenhagen Fashion Week intensiverer deres indsats for at blive en mere bæredygtig begivenhed og brancheplatform, og den tankegang matcher meget fint op med ZENZ, der var officiel hårpartner for CPHFW NEWTALENT. 

Og ZENZ-teamet er glade for, at de kan dele deres viden og inspirere den næste generation af frisører.  

”For os er denne aftale et kæmpe skridt på vejen til at skabe en sundere og mere bæredygtig branche og vise, at man kan drive en ansvarlig salon uden at gå på kompromis med kvalitet og kreativitet” udtaler Anne-Sophie & Jørgen Skjødt, ildsjælene bag udviklingen af ZENZ. 

ZENZ tror på og ønsker at støtte nye talenter og er stolte af at fortsætte deres samarbejde med Copenhagen Fashion Week som officiel hårpartner for CPHFW NEWTALENT, der er etableret af Copenhagen Fashion Week for at pleje, udvikle og fremme nye nordiske designtalenter på globalt plan. De nordiske talenter i CPHFW NEWTALENT-programmet arbejder alle dedikeret for at gøre modeindustrien mere ansvarlig og cirkulær.  

“At være sponsor for talenter, der arbejder med bæredygtige løsninger i modebranchen, passer lige ind i ZENZ’ vision om at gøre en forskel.” – Jørgen Skjødt, CEO hos ZENZ.  

Ligesom Copenhagen Fashion Week arbejder ZENZ strategisk med FN’s Verdensmål bl.a. med fokus på målet Partnerskaber for handling, da de begge ser vigtigheden i værdifulde partnerskaber i branchen.

Se backstage-video:

Worldline

Sponseret

Kan en frisør fra Fyn tjene 7.000 kr. på en time?

Foto: James Cochrane, Tonya Matyu & Frederik Valdemar Kjeldgaard

Foto: James Cochrane, Tonya Matyu & Frederik Valdemar Kjeldgaard

Foto: James Cochrane, Tonya Matyu & Frederik Valdemar Kjeldgaard

A. Roege Hove  

Det konceptuelle strikmærke A. Roege Hove udfordrer traditionerne med en moderne og kunstnerisk tilgang til originalt håndværk og med et mål om, at silhuetter skal være både ubesværede og ekstravagante. De unikke designs er skabt af grundlæggeren Amalie Røge Hove.  

Designeren ønskede diversitet i sit modelcast, og det skulle gå igen i håret. Det var vigtigt at finde den perfekte balance mellem et ens og ”færdigt” look, og dét stadig at bevare og fremhæve de forskellige hårstrukturer hos alle modellerne.  

Det overordnede look havde referencer til 80’erne med volumen på toppen og let kantede sider.   

Skab et 80er blowdry look 

Sidsel Riisberg, ZENZ Key Hair Stylist, forklarer: “Til dette look skabte vi et 80’er inspireret blow dry-look med kantede sider og volumen på toppen.  

Vi begyndte med at fugte håret lidt og tilføjede et pump Hair Styling Mousse Sweet Orange no. 91 og Styling Gel Sweet Orange no. 12 til siderne. Herefter opdelte vi håret i sektioner, hvor vi sprayede hver sektion med Volume Hair Spray Pure no. 86 for derefter at føntørre sektionerne op med rundbørste. Til slut anvendte vi Volume Hair Powder Pure no. 89 for at skabe tekstur og volumen og afsluttede looket med Finishing Hair Spray Pure no. 88.”  

Latimmier  

Latimmier er et nyt ready-to-wear brand af det finske modetalent Ervin Latimer. Latimmiers kollektioner er designet til alle, der ønsker at udtrykke maskulinitet gennem deres tøj.  

Mærket har til formål at udvide begrebet maskulinitet ved at udfordre, hvem der kan udtrykke maskulinitet, og hvilken slags tøj der kan bruges til det.  

Designeren er rigtig god til at typecaste modeller, da han ønsker, at de skal være en karakter i sig selv, som han kan bygge sine looks op omkring.  

Han ville gerne lave et meget personligt look og har altid massevis af kreative idéer, f.eks. at lade de synlige syninger fra tøjet gå igen ved i forskellige hår-looks.  

Skab et texture-look 

Sidsel Riisberg fortæller: “Til et par af modellerne kreerede vi et look, hvor volumenen var trykket ud for at give plads til det kantede og til teksturen i spidserne.  

Vi begyndte med at fugte håret og tilføjede herefter en kombination af Hair Styling Mousse Sweet Orange no. 91 og Styling Gel Sweet Orange no. 12, hvorefter håret fik lov at lufttørre for at fremhæve den naturlige tekstur.” 

Skal et soft waves look  

Sidsel Riisberg forklarer: “Til modellerne med længere hår var der brug for masser af fugt. Vi lavede derfor en conditioner-spray med en blanding af vand og Conditioner Pure no. 02. Denne blanding blev sprayet i håret efterfulgt af lidt Styling Gel Sweet Orange no. 12 i spidserne.”  

For at genskabe detaljer fra kollektionen fik nogle af modellerne syet en uldtråd i håret for at skabe en rød tråd. “Modellernes hår skulle fikseres på den ene side, så der kunne sys gran i. Vi sprayede Finishing Hair Spray Pure no. 88 i håret og varmede det op med en hårtørrer sektion for sektion indtil håret sad som ønsket og vi kunne starte med at sy.”  

Skab et blue stiching look  

”En af modellerne skulle gå catwalken med et blåt kunststykke af den finske kunstner Sasha Huber. Vi brugte det samme blå garn fra kunststykket på modellens hovedbund. Garnet blev placeret på modellens hovedbund med paryklim i et mønster inspireret kunststykket.” fortæller Sidsel Riisberg. 

Foto: James Cochrane, Tonya Matyu & Frederik Valdemar Kjeldgaard

Relateret indhold

13.01.2025IdHAIR Company A/S

Sponseret

IdHAIR er nu en del af Intercoiffure Mondial

07.01.2025hair.dk

Et kig ind i skønhedsbranchens fremtid

06.01.2025hair.dk

Progressive og inspirerende looks

06.01.2025Frisørland Hair and Body Care

Sponseret

Kreativitet, inspiration og extensions med Frisørland Hair and Body Care forårskurser

02.01.2025KAO DENMARK A/S

Sponseret

Årets farve 2025 er ude nu

20.12.2024hair.dk

Beauty & Hair i Dublin

13.12.2024hair.dk

Rock your head

11.12.2024hair.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023