Saloner sætter ny Black Friday-rekord med 300.000 kr. på én dag!
Black Friday blev endnu en gang en milepæl for PARK salonerne, der igen slog sine egne rekorder med årets kampagne! Nogle saloner tilførtes et produktsalg på over 300.000 kr. til normal avance og et salg på over 2.000 produkter på bare én dag!
Alle PARK saloner kunne fremvise markante vækstrater og højt humør samt sige stor tak til medarbejderne efter dagens salgsindsats. Også årets 25 nye PARK elitesaloner tilførtes høj vækst og et stort salg grundet PARK’s landsdækkende markedsføring på bl.a. online og sociale medier.
En dag fyldt med resultater og succeshistorier!
Årets største shoppingdag blev fejret med et eksklusivt 2-for-1-tilbud for medlemmer af PARK Prime, som er PARK's medlemsklub.
Det var femte år i træk, at PARK Styling gennemførte branchens største landsdækkende Black Friday-initiativ, der både omfattede de fysiske saloner, onlineplatforme og sociale medier. Kampagnen resulterede i en markant tilstrømning af nye kunder, både i salonerne og på webshoppen, som overgik alle forventninger. Webshoppen kommer ALLE saloner tilgode idet salonerne får salget fra sine online kunder, og kunderne skal til deres nærmeste PARK salon med 20 kr. returpant. Her bliver størstedelen af alle kunder en ny salonkunde enten med en behandling eller køb af nye produkter.
Black Friday 2024 markeres endnu en gang som en succes hos PARK Styling, med evnen til at levere både kreative kampagner og enestående resultater til sine dygtige salonpartnere på tværs af hele landet.
Nogle af PARK indehavernes kommentarer til de andre PARK saloner fra Black Friday:
"Vi havde et mål i år….. men vi kan slet ikke forstå hvad vi har oplevet idag… eller opnået. Sidste år omsatte vi for 155.000 kr. det var helt vildt!!!! I år blev vi taget med bukserne nede. Vi har kl. 22.00 omsat for 302.816 kr. I alt 1694 stk. produkter har forladt biksen idag. Bla. 42 Pro styler - 120 Beauty + 155 honningkrukker.
Hvem havde troet det kunne lade sig gøre i en vestjysk salon, tak til vores personale og fantastiske kunder. Og ikke mindst PARK som giver os muligheden, det mest innovative frisør koncept."
"Taknemmelighed.. Det er hvis bare ordet. Jeg er lige kommet hjem og nu sidder jeg og tuder med en øl i hånden(for at jeg kan falde lidt ned) hold nu op. Jeg ved ikke hvad vi gør, hvis det fortsætter næste år. Jeg havde alt personale på. 3 stod uden kunder hele dagen. 3 hjælper kaldt ind til hjælp med at fylde på hylderne. Og alligevel kunne vi slet slet ikke følge med i (bynavn). Vi solgte for 298.956kr med over 2000 stk. enheder, det er for vildt (computeren kunne ikke tælle det samlet sammen her til sidst) PARK F…jeg elsker jer og stort tillykke til jer alle i aften."
"Hold da op en dag igår! Vi slog sidste års rekord med 40.000- det er jo crazy. Vores skønne kunder i (bynavn) købte produkter for 127.083 kr. Tak fordi vi har mulighed for at opnå dette, det er jo helt vildt!"
"Vi (bynavn) vil også gerne dele lidt tal med jer. Det er super fedt at få lov at få jeres tal, meget inspirerende.
I er så dygtige. Giver en kæmpe gejst til 2025. Vi solgte sidste år for 17.991 og i år 44.872. Vi er meget glade for at park gør dette muligt."
"At en frisørsalon i bette (bynavn) kan sælge 477 stk. produkter for mere end 85.000 kr. på 1 dag, det er helt vildt. Vi er så stolte. En vækst på 77% kontra sidste års 272stk til 41.000 kr. Jeg tastede det sidste kl. 23:57!!
TAK FOR JER PARK VI ELSKER JER! OG I KAN BANDE PÅ AT DER RØG MANGE KRØLLE PRODUKTER!"
"Godmorgen. Vi er også stolte af vores lille team i (bynavn).
Vi havde almindelig åbent fra kl.9-17 og solgte for 80.500 kr.
Sidste år solgte vi for 39.000 kr. Og vi havde kun vores dejlige elev, til at klare det hele. Imens vi andre havde kunder. Så hun var mega sej.
Måske vi skal hjælpe til næste år, hvis det fortsætter sådan her.
Vi havde rød løber, og masser af PARK balloner. Og tak til PARK!"
"Vi havde også en sindsyg dag, i lille (bynavn) igår!
Øget salget med tæt på 50% fra 36.000 sidste år til 71.134 i år. Vi er mega stolte af vores indsats og hvad PARK kan. Fedt at høre, så mange bliver ved med at øge deres salg. Stærkt gået"
Om PARK Styling
PARK Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.
PARK har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.
PARK Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med over 100 saloner fordelt på mere end 70 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne.