Salon Søndergade går med i frisørfællesskab
Frisøren Salon Søndergade i Odense laver et samarbejde med Park Styling. Det er et dansk professionelt fællesskab for selvstændige frisører, hvor man blandt andet deles om en egenudviklet produktserie med naturlige ingredienser. Ydermere er der returpant på emballagen, som efterfølgende sendes til genanvendelse. I forbindelse med det nye samarbejde justeres salonens navn til ’Park By Søndergade’, og henover julen er der lavet en lettere renovering af lokalerne.
Som navnet også antyder, ligger Salon Søndergade i netop Søndergade i det centrale Odense. Indehaver René Ingildsen har 20 års erfaring, og han overtog frisørsalonen i marts 2019. Han har tidligere haft salon i Fåborg, hvorfra han også er udlært, og efterfølgende har han været et smut i Sønderjylland samt bestyret en anden salon i Odense. Men René savnede livet som selvstændig, hvor man står med hele ansvaret, og derfor slog han til, da han fik mulighed for igen at få sin egen salon. Med sig i salonen har han frisørassistenterne Anette, Sanne og Martin samt eleven Andreas.
”Salon Søndergade er en rigtig familiesalon, hvor alle er velkommen, og hvor vi også selv lægger stor vægt på fællesskabet imellem os i salonen. Jeg er utrolig glad for at drive frisørsalon her i Odense,” siger René Ingildsen, indehaver af Park By Søndergade.
Fællesskab med fokus på bæredygtighed
René Ingildsen indleder nu et samarbejde med Park Styling og ændrer salonens navn til Park By Søndergade. Det er den anden frisørsalon i Odense, som laver et samarbejde med Park styling. I 2019 indgik indehaverne af Park By Lottrupsgaard, som ligger på Rugårdsvej, således også et samarbejde. Dengang var der kun omkring 25 saloner i fællesskabet, mens der i dag er over 100. I fællesskabet deles de om driftsforhold og tilbud om efteruddannelse til de ansatte. Eksempelvis har man en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i saloner og på fællesskabets webshop. Desuden har man som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen.
”Vi har i noget tid set på mulighederne for at udvikle salonen, og her passer Park Stylings fællesskab rigtig godt ind i vores egne visioner omkring kvalitet og bæredygtighed. Vi forventer os meget af samarbejdet med de andre frisører, og vi glæder os også til selv at bidrage til fællesskabet,” siger René Ingildsen, indehaver af Park By Søndergade.
For yderligere information
- Kontakt: René Ingildsen, indehaver af Park By Søndergade, på tlf. 26 35 95 75
- Besøg: www.parkstyling.dk
Om Park Styling
Park Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.
Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.
Park Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med 100 saloner fordelt på mere end 70 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne.