Nye værktøjer gør ESG-rapportering til en vækstmotor

Selvom ESG-rapporteringen kan ligne en compliance-øvelse, så rummer den nogle unikke muligheder for at få forretningen op i gear. Nye værktøjer skal derfor hjælpe danske virksomheder med at lave rapporteringer, der øger konkurrenceevnen og omsætningen.

I løbet af 2024 og de efterfølgende år bliver det fælleseuropæiske bæredygtighedsdirektiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), rullet ud. 

I begyndelsen er det alene de allerstørste børsnoterede virksomheder, med mere end 500 ansatte, der bliver omfattet af direktivet. Men hen over de kommende år bliver flere og flere virksomheder omfattet af direktivet, som indeholder omfattende ESG-rapporteringskrav. 

”Selvom rapporteringskravene – på papiret – kun rammer de store virksomheder, så er konsekvenserne større end som så. Mange danske virksomheder er leverandører til store koncerner og rammes dermed indirekte af de nye rapporteringskrav gennem værdikæden”, siger programleder for bæredygtig produktion hos Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk, og fortsætter: 

”Det er vigtigt, at rapporteringen bliver værdifuld for den enkelte virksomhed, så det ikke bare er noget man laver, fordi man skal. Derfor støtter vi udviklingen af nogle praksisnære værktøjer, som virksomhederne kan bruge til at omsætte ESG-rapporteringen til innovative forretningskoncepter, konkurrenceevne og vækst".

Forretningsudvikling

Det er Industriens Fond og Aarhus Universitet, der er gået sammen om at udvikle ny viden og konkrete værktøjer, der styrker små og mellemstore virksomheders ESG-indsats. 

”Ofte ser vi, at mindre og mellemstore virksomheder ikke har data for deres CO2-udledning og heller ikke har ressourcer til at udarbejde ESG-rapporter. Desuden mangler de redskaber til at konvertere den viden, som ESG-rapporteringen giver, til ny vækst. Det skal vi have lavet om på og derfor undersøger vi nu, hvordan virksomheder kan udarbejde valide ESG-rapporter, der gør ESG til en drivkraft i forretningsudviklingen. Og på baggrund af den viden, laver vi nogle værktøjer, der hjælper virksomhederne med at styrke forretningen via deres ESG-rapportering,” siger professor Annabeth Aagaard fra Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet. 

Det er Aarhus Universitet og Industriens Fond, der står i spidsen for det nye projekt. For at understøtte projektets effektivitet, datagrundlag og formidlingsindsats er også Center for Hybrid Intelligence, iClimate, Gejst Studio og 360o Sprint vigtige dele af projektets partnerkreds. 

Industriens Fond støtter projektet med næsten seks millioner kroner og projektaktiviteterne forventes at blive gennemført i løbet af de næste tre år. 

Alt i alt er ambitionen, at minimum 1.000 virksomheder har tilgået værktøjerne senest et år efter at de er færdigudviklede. 

Parallelt med værktøjsudviklingen kommer projektet også til at indsamle og validere op mod 10.000 CO2-emmissionskoder for produkter og materialer. Koderne skal anvendes til at raffinere detaljeniveauet og præcisionen i virksomhedernes ESG-rapportering og dermed hæve kvaliteten. Til sammenligning opererer det danske Klimakompas med cirka 1.000 koder.

Med de validerede CO2-emissionskoder i hånden tester projektet om det er muligt at lave en AI-baseret “trustfaktor”, altså et værktøj, der på sigt kan kvalitetssikre de data, som virksomheder anvender i ESG-rapporter.

Læs mere om projektet her:https://industriensfond.dk/projekt/esg-fra-rapportering-til-forretning/