Ny frisørsalon i Tingsted og en del af PARK Styling

Den erfarne frisør Kira Marillo Skov har åbnet en ny frisørsalon i Tingsted, hvis beliggenhed og smukke omgivelser er lidt ud over det sædvanlige. Samtidig er salonen blevet en del af Park Styling, der er et professionelt frisørfællesskab bestående af selvstændige frisører, som blandt andet deles om en egenudviklet produktserie med naturlige ingredienser.

Foto: PARK Styling

11.09.2024

Sponseret

Anders Piper Laursen, PARK Styling

Tingsted nordøst for Nykøbing har fået en ny frisørsalon, som hedder Park By Kira Skov. Indehaver Kira Marillo Skov har drevet egen frisørsalon i Nakskov siden 2007, men tidligere i år tog hun konsekvensen af, at familien for tre år siden flyttede til Tingsted. Pendlertilværelsen blev for besværlig og tidskrævende, og derfor overlod hun salonen i Nakskov til sin kompagnon.

I Tingsted har familien fundet sig godt tilrette på landstedet Tingstedgaard. Kiras mand Andreas er ligeledes selvstændig og driver Byggefirmaet Skov, og Kira og hendes datter, der er konkurrencerytter, bruger meget tid på at passe deres rideskole og ikke mindst de opstaldede heste. Og det er ikke mindst engagementet i hestesport, der fik Kira til at starte sin ny salon.

”Familieliv, rideskole og egen frisørsalon langt væk kunne jeg ikke få til at gå op. Derfor måtte jeg træffe den vemodige beslutning om at sige farvel til salonen i Nakskov. Den er heldigvis i rigtig gode hænder, og nu har jeg etableret mig her på Tingstedgaard med en salon, hvor der er masser af ro og tid til kunderne. Jeg er dybt taknemmelig og ydmyg omkring den opbakning jeg oplever fra både nye og gamle kunder, hvoraf nogen jo vælger at rejse et stykke for at blive klippet og stylet hos mig,” siger Kira Marillo Skov, indehaver af Park By Kira Skov.

Del af et professionelt fællesskab

Kira Marillo Skov har lavet et samarbejde med Park Styling. Her bliver hun en del af et professionelt fællesskab med 100 selvstændige frisørsaloner, heriblandt hendes tidligere salon i Nakskov Skafte, som nu hedder Park By Frisør Skafte. I Fællesskabet deles de om driftsforhold og udvikling af nye tiltag. Eksempelvis har man en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i saloner og på fællesskabets webshop. Desuden har man som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen. 

”Med Park Styling får jeg adgang til en hel masse fordele, som ellers ville være meget vanskelige at opretholde med en salon som min. Gode tilbud om efteruddannelse, inspiration og indblik i nye modetrends samt ikke mindst sparring med dygtige kollegaer fra de andre saloner i fællesskabet. Det er jeg meget glad for,” siger Kira Marillo Skov.

For yderligere information

  • Kontakt: Kira Marillo Skov, indehaver af Park By Kira Skov, på tlf. 60 17 19 96
  • Besøg: www.parkstyling.com

Om Park Styling

Park Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.

Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.

Park Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med 100 saloner fordelt på mere end 70 danske byer samt Tyskland, Norge og Færøerne.

Mere fra...

14.11.2024PARK Styling

Sponseret

PARK inviterer endnu en gang til branchens største Awardshow og julefest på Tivoli Hotel!

01.11.2024PARK Styling

Sponseret

Waterfront-salon indgår partnerskab med Park Styling

14.10.2024PARK Styling

Sponseret

Succesfuld generationsskifte i PARK By Frisør R

30.09.2024PARK Styling

Sponseret

Fejrer 20 år: "Vi kan ikke konkurrere på priserne, men det kan vi på det faglige og servicen"

11.09.2024PARK Styling

Sponseret

JustHair bliver del af professionelt fællesskab

11.09.2024PARK Styling

Sponseret

Ny frisørsalon i Tingsted og en del af PARK Styling

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023