Ny frisørsalon åbner i Middelfart!
Der åbner en ny frisørsalon i Middelfart. Bag salonen står den erfarne sjællandske frisør Gitte Stage Lietzen, der forelskede sig i Middelfart og derfor er flyttet til byen. Salonen hedder PARK Styling Middelfart, og den henvender sig til hele familien, ung som gammel. Åbningsreception holdes fredag d. 16. august og kunder bydes indenfor fra mandag d. 19. august.
Middelfart får en ny frisørsalon, når PARK Styling Middelfart åbner på Brovejen 163D. Det er Gitte Stage Lietzen, som er indehaver af salonen. Hun har haft sin egen salon i Borup på Sjælland i 19 år, men for fire år siden flyttede hun sammen med sin mand til Middelfart. De første år har hun pendlet mellem de to byer, men nu har hun taget springet og valgt at åbne en ny salon i Middelfart.
”Min mand og jeg forelskede os i Middelfart for nogle år siden. Naturen er fantastisk, byen er hyggelig, og folk her er simpelthen så søde og imødekommende. Derfor blev vi enige om, at her vil vi gerne bo. Nu åbner jeg så også min egen frisørsalon, som jeg håber bliver taget godt imod,” siger Gitte Stage Lietzen, indehaver af PARK Styling Middelfart.
Åbningsreception fredag d. 16. august Fredag d. 16. august kl. 16 er der åbningsreception i PARK Styling på Brovejen 163D. Her bliver der serveret et glas bobler, og alle er velkomne til at kigge forbi i Middelfarts nye frisørsalon for hele familien. Mandag d. 19. august åbner salonen for kunder.
Gitte Stage
Del af et professionelt fællesskab!
Som det også fremgår af Gitte Stage Lietzens salons navn, har hun lavet et samarbejde med PARK Styling, der har hovedkvarter i Kolding. Her bliver hun en del af et professionelt fællesskab med 100 selvstændige frisørsaloner. I fællesskabet deles de om driftsforhold og udvikling af nye tiltag. Eksempelvis har man en skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i saloner og på fællesskabets webshop. Desuden har man som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen.
”Jeg er meget glad for at blive en del af fællesskabet i PARK Styling. Som selvstændig er det vigtigt at kunne holde sig opdateret på nye trends, og desuden er det en gave at få så mange kollegaer, der ligesom jeg driver deres egne saloner. Vi kan sparre med hinanden og udveksle gode ideer, og på den måde gør vi hinanden bedre,” siger Gitte Stage Lietzen.
For yderligere information
- Kontakt: Gitte Stage Lietzen, indehaver af PARK Styling Middelfart, på tlf. 40 60 66 07
- Besøg: www.parkstyling.com
Om PARK Styling
PARK Styling, der fokuserer på bæredygtighed, vil være den mode- og kvalitetsbevidste frisørkundes førstevalg samt branchens mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse frisører. Vores fælles passion er hår og hårpleje med fokus på de internationale hårtrends, bæredygtighed og egne eksklusive produkter med naturligt indhold, som er gennemtestet og godkendt af frisørerne selv.
Park har et sundt, professionelt og inspirerende fællesskab blandt alle saloners medarbejdere og indehavere. Kontinuerlige kurser under eget internationalt akademi sikrer højeste faglighed, fremtidig udvikling og konkurrencedygtighed.
PARK Styling har hovedkvarter i Kolding og er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med 100 saloner fordelt på mere end 70 danske byer samt Tyskland, Norge og Færøerne.