Moden er en kæmpe kilde til inspiration

Marianne Jensen har været med backstage på modeshows over hele verden i 25 år, og hun var selvfølgelig også med under Copenhagen Fashion Week sammen med Kao. De senere sæsoner har hun takket nej til de store kommercielle shows og styler i steder shows for de unge, upcomming designere. ”De åbner mine øjne på en anden måde og gør ganske enkelt noget godt for min kreativitet”

Marianne Jensen arbejder backstage til Jade Cropper-show. Foto: Mark Dexter/KAO

28.11.2024

Pia Finne, hair.dk

”Det er en gave at være en del af og en kæmpe kilde til inspiration. Det fortæller stylist Marianne Jensen om de mange shows, hun sammen med Kao stod bag stylingen af i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Og hun fortæller også, at selv om hun har arbejdet med CFW-shows i 25 år, så bliver hun aldrig træt af det.

”De senere sæsoner er jeg gået lidt væk fra at lave de store kommercielle shows og mere hen imod at style shows for de unge, upcomming designere, for de åbner mine øjne på en anden måde og gør ganske enkelt noget godt for min kreativitet”, forklarer hun.

Blandt de shows Marianne Jensen denne gang stod bag var Nicklas Skovgaard, hvor der blev skabt højt og voluminøst 90er-inspireret hår med et tvist af 2025, og det er et meget godt eksempel på det, Marianne taler om.

”De unge kan noget vidunderligt, og jeg synes, det er fantastisk, hvis jeg nu kan være noget for de unge”.

Hun er også meget begejstret for den inklusion, de unge designere udviser, og den, mener hun, frisørerne også skal arbejde med. ”Mange er nervøse for at arbejde med asiatisk og afroamerikansk hår, men i stedet mener jeg, man skal se det som fascinerende. Det er en kulturel udvikling, der sker – i fashion og i verden, så i dag handler det ikke bare om skandinavisk hår. Og man kan sagtens tænke ud af boksen og bruge teknikkerne på tværs, men de skal naturligvis passe til håret. Så cornrows i et lyst, fint skandinavisk hår, er et no-go. Det ligner noget, der er lavet på stranden på Costa del Sol, men den tre meter lange fletning, vi denne gang lavede til showet for The Royal Danish Academy, den holder”.

Backstage til Birgitte Herskind show. Foto: Mark Dexter/KAO

”Vi kan i princippet skabe alt. Jeg har lavet, det jeg gør, siden jeg var 16 år, så jeg tror ikke, der er noget, der kan gøre mig bange”, siger hun med et smil og hun slår fast, at hun er super glad for, at Kao supporterer Copenhagen Fashion Week, for hun mener klart, at er man med som brand, er man med i forhold til, hvad der sker i tiden.

”Det holder klart mig oppe på det kreative, og jeg elsker at arbejde med moden. Som det er i dag, ligger djævlen i detaljen. Moden er mere flydende, men der er en klar inspiration fra 80ernes og 90ernes aerobic instruktører; tekstureret hår, gerne sat op i den ene side á la Fame og med 80er pandehår.  I 80erne og 90erne var man ikke bange for kemi i håret. I dag skal vi skabe samme udtryk, men vi skal være meget bedre ved håret”, forklarer Marianne, der ser en tendens til slow fashion i moden og i håret.

”Vi er trætte af overbrug. Bestiller du f.eks. en kjole hos Nicklas Skovgaard, sys den til dig, og du må vente til den er færdig. Der produceres ikke mere, end der er behov for, og man får præcis det, man søger. En designer som ham, vil jeg hellere støtte op om, end de mere superkommercielle designbrands”, fastslår Marianne.

Når Marianne skal style et show, er forberedelserne store. Der er to-tre forudgående møder med designeren, og så skal man forberede, hvor lang tid det tager at farve håret, hvor lang tid, det tager at rulle det op med meget mere, så man er helt klar på dagen.

Backstage til Nicklas Skovgaard show. Foto: Mark Dexter/KAO

”Man skal selvfølgelig have helt styr på stilen, er det Jane Fonda/Fame look’et, designeren går efter, eller er det 80ernes ”I don’t give a damn”-attitude, og selv om stylingen af modellen selvfølgelig ikke skal tage over for tøjet, er håret med til at løfte tøjet til næste niveau”, pointerer Marianne, og hun siger med et smil, at det er længe siden, hun har brugt så meget lak, som frisurerne denne gang har krævet.

Marianne mener, det er vigtigt, at man ikke gør sig til smagsdommer, men i stedet lader sig inspirere. 

”og så elsker jeg, at bruge mit håndværk. Mit hold har en fest, når vi styler et show, men vi har hver vores roller. Min er at komme med ideer, men vi er i en udvikling sammen.

It is what it is

Spørger man ind til stilen på frisurerne i 2025, er kodeordene for Marianne transparens og ”it is what it is”. ”Det handler om, at looket skal være ægte, og det skal kunne fungere uanset om man er i byen med vennerne eller om man dyrker sport, og så skal det have en energi over sig”.

Men hun ser også både punk puffs og ”Emily in Paris”-inspiration – et elegant lillepige-look med korte pager og pandehår i trenden. Ekstreme krøller på et lille krøllejern, så der næsten skabes en cloud-effekt er en anden retning, og ”der er også en tendens til, at vi putter noget på. Det kan være sløjfer, blomster eller andre accessories”, forklarer Marianne.

På hårfarvefronten taler Marianne om, at frugt- og grøntsagsfarverne vil blive dyrket i 2025, som eksempelvis Orange Glow, hvor den skrigende orange, der ses nu mikses, så den bliver mildere og mere karamel.

Men når der tales runway-hår, skal der helt klart også være couture cats. ”Man skal have et showstopper look som pigen med den tre meter lange fletning.

For Marianne er det vigtigt, at hun kan være tro mod sig selv. ”Det er mig, der skal lægge navn til, så jeg skal kunne se mig selv i frisuren”, siger hun, og hun er meget glad for sit mangeårige samarbejde med Kao og Kao’s medarbejdere. ”Sammen skaber vi en kreativ vækst, som kan bruges på tværs af alt det, jeg gerne vil arbejde med”, og hun er ikke i tvivl om, dét at have en fod i modeverdenen gavner hende i frisørverdenen.

Backstage til Nicklas Skovgaard show. Foto: Mark Dexter/KAO

”Den skønhed, der ligger i moden, lever vi af at konvertere til frisørkunderne, og på modeugen sås der frø, der spredes til alle frisørerne og til deres kunder”.

Og når Marianne går backstage til et show under Copenhagen Fashion Week, har hun altid en del af Kao’s dygtige education og communications team med. ”Det er jo en lukket verden, som vi gerne vil åbne op for de af vores kunder, der gerne vil med for at få den have del af oplevelsen. Det giver vi dem via efterfølgende trend reports, how-to’s og billeder fra back-stage. For det er helt klart, at jo gladere, frisøren er for sit job, jo større præg sætter vedkommende på salonen, og det, synes vi, er vigtigt. Og de danske frisører er vanvittigt dygtige”.

Verden som arbejdsplads

Marianne har undervist overalt i verden, og hun er glad for både den tillid og den kreative frihed, hun bliver vist, også selv om der, som hun siger, står 20 unge på spring for at gøre jobbet gratis.

”Jeg har overlevet i mange år, og det er jeg vildt glad for”, slutter hun.

Worldline

Sponseret

Kan en frisør fra Fyn tjene 7.000 kr. på en time?

Fra Birgitte Herskind show. Foto: Mark Dexter/KAO

Fra Birgitte Herskind show. Foto: Mark Dexter/KAO

Fra Jade Cropper show. Foto: Mark Dexter/KAO

Fra Jade Cropper show. Foto: Mark Dexter/KAO

Nicklas Skovgaard. Foto: Mark Dexter/KAO

Nicklas Skovgaard. Foto: Mark Dexter/KAO

Nicklas Skovgaard. Foto: Mark Dexter/KAO

Nicklas Skovgaard. Foto: Mark Dexter/KAO

Relateret indhold

03.12.2024hair.dk

Skønhedsindustrien samledes i Hong Kong

28.11.2024hair.dk

Moden er en kæmpe kilde til inspiration

25.11.2024Frisørland Hair and Body Care

Sponseret

Kærlighed og støtte

15.11.2024Frisørland Hair and Body Care

Sponseret

Magisk aften til juleevent på Comwell Bygholm Park

14.11.2024hair.dk

Marcel står for bevægelse

12.11.2024hair.dk

Fokus på mentalt velvære i skønhedsbranchen

07.11.2024Just Add People

Sponseret

Hårsnedkeriet tager en chance 😳

05.11.2024KAO DENMARK A/S

Sponseret

Goldwell Transformania

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle
Hair Couture Nordics
Kursus
THE JOi OF healthy hair

For dig, der ønsker at tilbyde den bedste, mest plejende og genopbyggende, behandling til dine kunder. Med 4-trins systemet fra Joico kan vi garantere et fuldstændig sundt og genopbygget hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
EASY balayage

Til dig, der ønsker at lære enkle teknikker, der giver det samme resultat som frihåndsteknikker. Disse teknikker er både mere sikre, hurtige og nemme; deraf navnet ”Easy Balayage”.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
REVERSE Balayage

Vil du lære at mestre enkle teknikker, der skaber effekter og dimensioner i det lyse hår? Så er Reverse balayage kurset løsningen. En omvendt balayage laves i det lyse hår, eller til de kunder, der plejer at få highlights, og ønsker et mere naturligt resultat. Det giver den samme effekt som, hvis du har lysnet på kundens naturlige hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

PARK Styling
Kursus
KURSUSKALENDER FOR ALLE FRISØRER 2024/2025

Se her alle de fantastiske kurser PARK tilbyder!

Dato

01.01.2025

Sted

Danmark

PARK Styling
Kursus
INTENSIVT ELEVKURSUS I DAMEKLIP MED KATRINE BJERRING

Forbedre dine klippeteknikker og få ro i maven, når du betjener kunder i salonen.

Dato

07.01.2025

Tid

09:00

Sted

København

PARK Styling
Kursus
VIDAL SASSOON KLIPPEKURSUS I LONDON

Drømmer du om at løfte dine frisørfærdigheder til nye højder? Tag med os på en uforglemmelig oplevelse i London med det eksklusive 2-dages klippekursus ved Vidal Sassoon!

Dato

19.01.2025

Sted

London

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023