Mit håndværk står mit hjerte nært

For 45 år siden blev Søren Hedegaard uddannet fra Stuhr. I dag er han tilbage som kreativ direktør med en givende, spændende, kreativ og inspirerende karriere i bagagen. Han har stylet rockstjerner, skuespillere og modeikoner verden over, og i 23 år var han frisør for Danmarks nye Dronning. Men hvem de er, betyder ikke noget for ham. Det gør til gengæld tilliden og respekten. ”Jeg gør mit arbejde, så godt jeg kan, og så har jeg en stor glæde for faget”, siger han.

Søren Hedegaard har 45 års jubilæum som frisør i dag. Foto: Søren Hedegaard

11.03.2024

Pia Finne, hair.dk

I dag er det præcis 45 år siden den unge, ambitiøse - og måske lidt nervøse Søren Hedegaard for første gang trådte ud fra en Stuhr salon som færdiguddannet frisør, og dermed var det den første dag i det, der skulle blive en enestående karriere i frisørbranchen. Ikke bare i Danmark men på verdensplan.

Egentlig ville Søren læse teologi, men i stedet valgt han at gå i sin mosters, fasters, onkels og kusines fodspor og blive frisør. ”Jeg er vokset op med duften af permanent og hårfarve, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det var den vej, jeg skulle gå.  Men da jeg så Stuhrs annonce i avisen i 1976, hvor de søgte elever, tænkte jeg wow. Det var måske et rigtig godt udgangspunkt. Håndværket interesserede mig, og frisørfaget var inde i en fantastisk udvikling, hvor Vidal Sassoon for alvor satte sit præg på faget og løftede det fra at være noget forældet til at være kunsthåndværk”, fortæller Søren Hedegaard.

Med udtryk fra arkitekturen og kunsten og med geometriske beregninger, kunne man pludselig skabe frisurer med dybde i klipningerne og med klædeligheden i fokus. ”Og det har altid fascineret mig. Samtidig ligger følelsen af at være i nærheden af mennesker og at gøre noget for andre, dybt i mit DNA, så på den front er der faktisk ikke langt fra teologien til frisørfaget”.

En ung Søren Hedegaard fra dengang alt var muligt. Foto: Søren Hedegaard

Derfor har Søren også altid følt, at han var på rette hylde lige fra han første gang trådte ind i en Stuhr salon som ny elev, og derfor blev han i Stuhr frem til 1987, hvor han åbnede sin egen salon.

”Jeg var bestemt ikke utilfreds med at være i Stuhr. Jeg tror mere, det handlede om, at føler man, vingerne kan bære, vil man som ungt menneske gerne forsøge at flyve selv, og med den indlæring, jeg havde fået af Elmer Stuhr og med den tilgang til frisørfaget, som han repræsenterede, så havde jeg den bedste ballast”.

Men Søren stoppede, som bekendt ikke med en egen salon. Hen testede også vingernes styrke inden for film og tv, og her kunne de helt klart også bære.

”I en periode på 13-14 år arbejdede jeg 16-17 timer om dagen. Hele dagen i salonen og om aftenen på Teatrene på Frederiksberg, på et filmset eller på en tv-produktion. For mig er vores fag ikke bare at stå og klippe. Det er at udforske alle grene af dét at være frisør og stylist”.

Søren beskriver sig selv som nysgerrig og opsøgende, og han er ikke i tvivl om, at det er den nysgerrighed, som han i øvrigt stadig har, der har taget ham dertil, hvor han er i dag. ”Da jeg fik tilbudt jobbet som frisør og stylist på ABCTeateret, var jeg ikke sikker på, at jeg kunne gøre begge ting. Jeg havde ikke makeup med fra begyndelsen, men det lærte jeg mig på den hårde måde, da jeg skulle på et reklame photo-shoot for et cigaretmærke i Sverige. Jeg smed tre læbestifter og nogle pensler i en taske, og stylede reklamefilmen. I dag føler jeg klart, at håret og makeup’en understreger hinanden, og at det er en gave, at kunne begge dele”, siger han smilende. 

På et tidspunkt, da Søren arbejdede på ABCTeateret lavede Kulturministeriet et opslag med en mulighed for at videreuddanne sig inden for sit felt, hvis man arbejdede på teateret. Den mulighed tog han, og udkommet blev en rejse til USA, hvor han arbejdede på NBC, og herigennem fik han yderligere et netværk til den amerikanske film-, tv- og ikke mindst modebranche, der var begyndt at spire på det tidspunkt.

At gøre mit arbejde godt, er målet

”Jeg har altid haft det fokus, at det, jeg lærte, ikke skulle begrænse, men at det skulle gøre mig bedre til det, jeg er allergladest for, nemlig at stå med kunder”, lyder det fra Søren Hedegaard.

Søren Hedegaard elsker frisørhåndværket. Foto: Søren Hedegaard

I 1997 valgte han igen at starte egen salon sammen med nogle kollegaer. ”Men jeg udviklede desværre en så stærk allergi, at jeg var nødt til at sælge og gå freelance”. Det stoppede ikke Søren, og efterfølgende skabte hans Susse Wolds look til Den kroniske uskyld og stylede skuespillerne til Midt om natten.

”Jeg har aldrig haft rundsave på albuerne. Jeg gør mit arbejde, så godt jeg kan, og så har jeg en stor glæde for faget”, siger han.

Igennem årene har Søren Hedegaard arbejdet med alle de danske musikere, stylister, skuespillere og kunstnere. 

”Vi var en gruppe mennesker, der hang ud, inspirerede hinanden og påvirkede hinanden, og de er også i dag en del af mit netværk”.

Udenlandske kunstnere tæller Sørens lange liste af mennesker, han har arbejdet med også. Her kan ses navne som Tom Jones, Boy George, Hillary Clinton og Lou Reed.

”Men for mig er det egentlig ligegyldigt, hvem de er. Hovedsagen er, at de altid har haft tillid til og respekt for mig og mit arbejde, som jeg har det for dem. Og det har jeg altid levet højt på”.

Men Søren har også altid brugt sin nysgerrighed til at have øje for, hvad der rører sig i tiden, og det er blandt grundene til, at han nu har sluttet cirklen og er tilbage i Stuhr som kreativ direktør.

”Det er en gave at være tilbage hos Stuhr. Jeg samarbejder med Anaïs, der er salondirektør og en superskøn kvinde, som jeg deler værdier med, og med en direktion, der består af fantastiske mennesker, og alle gør vi en samlet indsats for at videreføre kæden i Elmer Stuhrs ånd. Samtidig har jeg mulighed for at se de unge mennesker, der kommer ind, og som jeg kan se mig selv i”.

Og tingene går stærkt

”Vi arbejder i et modefag og i en verden, der er utroligt foranderlig. I modsætning til for 30 år siden, påvirker vi i dag hele tiden hinanden, og trends opstår fra ene dag til den anden bl.a. med hjælp fra de sociale medier. Om det er bedre eller værre, ved jeg 

Søren Hedegaard med de unge i STUHR Creative Team. Foto: Søren Hedegaard

ikke, men jeg bruger selv de sociale medier rigtig meget til at se tendenser og lade mig inspirere. Jeg betragter SoMe som en billedbog - et katalog med begivenheder fra folks liv, og jeg bruger det som en platform, hvor jeg kan lade mig inspirere og inspirere andre. I hovedet er jeg stadig ikke mere end 21 år”, siger Søren med et smil. 

Men han mener også, det kan gå over gevind. ”Det gør det, når det bliver for egoistisk, når det kommer til at handle mere om personen selv, end det, vedkommende præsterer. Jeg troede egentlig ikke, jeg skulle sige det, men på det punkt er jeg gammeldags”.

Sørens holdning er samtidig, at inspiration ikke er at kopiere andre, som nogen tror, men at inspiration er noget, der sætter hjernevindingerne i gang, hvorefter man udvikler egen stil. ”At kopiere andre har aldrig ligget til mig. Jeg har altid følt, at arbejdet er en kreativ proces; at man udvikler tanker og ideer, tilføjer den tekniske del i form af en klipning eller farvning og lægger sit DNA til. Og det kan man ikke reproducere. Du kan heller ikke bede en kunstmaler om at male det samme billede to gange, og derfor er det personlige fingeraftryk så vigtigt i det, du afleverer til kunden. Der opstår en kemi imellem frisøren og kunden, og dermed en personlig relation. En klipning er forgængelig, men når man går ud af salonen, skal man have følelsen af at være en bedre udgave af sig selv, og at man har fået en unik behandling”.

Dronning Marys frisør

Søren Hedegaard har igennem tiden arbejdet på alle de store modemagasiner som Vouge og Elle, og i 2001 blev han ringet op af hofchefen der spurgte, om han ville arbejde for den unge pige, der skulle forloves med Kronprins Frederik. Det sagde han ja til, og efter nogle prøvestylinger blev samarbejdet en realitet. Det er i år 23 år siden, og da Kronprinsessen 14. januar fik titel af Dronning, valgte Søren Hedegaard at trække sig fra posten.

Søren Hedegaard i fuld gang med det, han er enestående til. Foto: Søren Hedegaard

Det har været de mest fantastiske 23 år i mit liv, og absolut en ekstra sløjfe på min karriere. Det har udviklet mig, og det har givet mig et væld af enestående oplevelser over hele verden. Men da tronskiftet blev annonceret, tænkte jeg, at det var tid til at lade stafetten gå videre. For lige så spændende, jobbet er, lige så krævende er det også, for man er på 24/7. Jeg bliver 70 om et år, og nu tænker jeg, det er tid til at lade en anden – måske yngre – komme til”. 

Som det har været med Dronningen, og som det er med alle andre kunder, mener Søren, at makeup og hår kan gøre en stor forskel.

”Man skal ikke stræbe efter ungdommens udseende. Det handler om at føle sig godt tilpas. Farverne fader med alderen. Men man skal ikke løbe fra biologiske alder, i stedet skal vi gøre umage for at være den bedste udgave af os selv”.

Det fortæller Søren også de unge frisører, han arbejder med hos Stuhr, ligesom et mantra er, at det ikke behøver at være mærkeligt for at være smukt. ”Men har man glæden, interesse og skabertrangen, og kombineres de tre, bliver resultatet godt”, siger han og pointerer, hvor vigtigt det er for ham, at have unge mennesker omkring sig.

Det er mit liv

Spørger man Søren Hedegaard, om der har været ”lifechanging” øjeblikke i hans karriere, kan han faktisk ikke sætte fingeren på et enkelt. ”Der har altid været en malstrøm af tilbud, og der har aldrig været et eneste tidspunkt, hvor jeg følte, jeg skulle revurdere mine færdigheder. Jeg har været i fuld sving i 45 år, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Jeg gør det, fordi jeg kan lide det. Det var mit liv”.

Søren Hedegaard og STUHRs salondirektør Anaïs Brynée Christensen.. Foto: Søren Hedegaard

Det er også i kraft af jobbet, at Søren i 1983 mødte sin mand, Preben Kristensen. ”Vi mødtes via vores fælles netværk, og hvis jeg ikke havde lavet film og tv, var det ikke sket.  Og det var og er også en gave; at møde et menneske, man føler sig forbundet med, og er hinandens soulmates. Vi supplerer hinanden godt, og understøtter hinanden kreativt. For om man er skuespiller, kunstmaler eller kreativ frisør er det de samme mekanismer og områder i hjernen, der arbejdes med, så vi kender så at sige hinandens mentale motorik”.

At være kreativ og kunne præstere kræver, at man er frisk, og at man har tryghed og stabilitet i livet, og den lære giver Søren også gerne videre til de unge mennesker. 

Når det gælder de kommende år, siger Søren klart, at han forsøger ikke at tænke langt frem i tiden. ”Jeg har altid fulgt strømmene, der hvor jeg er. Min gamle far på 95 siger: ”Søren, du må aldrig holde op med at arbejde”. Jeg får stadig henvendelser fra mennesker, der spørger mig til råds, som gerne vil være elever under mig eller andet, og så længe, jeg kan bruges, er jeg her”.

Fritiden holdes i Nordjylland, hvor der genopbygges hjerneceller, males og tegnes. ”Men det er mit håndværk, der for alvor ligger mit hjerte nært. Jeg ser frisurerne som kunstværker, og når jeg ser mennesker, der kan deres håndværk, fascineres jeg stadig, for som en skulptør skal kende sine værktøjers muligheder og begrænsninger, skal frisøren kende sine. Men et ønske for fremtiden kunne være, at der kommer endnu mere artisteri ind i faget”, slutter Søren Hedegaard.

Worldline

Sponseret

Kan en frisør fra Fyn tjene 7.000 kr. på en time?

Relateret indhold

22.11.2024hair.dk

1000 SMV’er får hjælp til hurtig og nødvendig omstilling

22.11.2024hair.dk

En eksplosion af kreativitet

12.11.2024hair.dk

Fokus på mentalt velvære i skønhedsbranchen

07.11.2024Just Add People

Sponseret

Hårsnedkeriet tager en chance 😳

05.11.2024KAO DENMARK A/S

Sponseret

Goldwell Transformania

01.11.2024hair.dk

Sidste mulighed for magisk Marcelklubben-aften

23.10.2024hair.dk

ZENZ styler med fokus på sundt hår

22.10.2024hair.dk

Det går danskere efter på Black Friday

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle
Hair Couture Nordics
Kursus
REVERSE Balayage

Vil du lære at mestre enkle teknikker, der skaber effekter og dimensioner i det lyse hår? Så er Reverse balayage kurset løsningen. En omvendt balayage laves i det lyse hår, eller til de kunder, der plejer at få highlights, og ønsker et mere naturligt resultat. Det giver den samme effekt som, hvis du har lysnet på kundens naturlige hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
EASY balayage

Til dig, der ønsker at lære enkle teknikker, der giver det samme resultat som frihåndsteknikker. Disse teknikker er både mere sikre, hurtige og nemme; deraf navnet ”Easy Balayage”.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
THE JOi OF healthy hair

For dig, der ønsker at tilbyde den bedste, mest plejende og genopbyggende, behandling til dine kunder. Med 4-trins systemet fra Joico kan vi garantere et fuldstændig sundt og genopbygget hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

PARK Styling
Kursus
KURSUSKALENDER FOR ALLE FRISØRER 2024/2025

Se her alle de fantastiske kurser PARK tilbyder!

Dato

01.01.2025

Sted

Danmark

PARK Styling
Kursus
INTENSIVT ELEVKURSUS I DAMEKLIP MED KATRINE BJERRING

Forbedre dine klippeteknikker og få ro i maven, når du betjener kunder i salonen.

Dato

07.01.2025

Tid

09:00

Sted

København

PARK Styling
Kursus
VIDAL SASSOON KLIPPEKURSUS I LONDON

Drømmer du om at løfte dine frisørfærdigheder til nye højder? Tag med os på en uforglemmelig oplevelse i London med det eksklusive 2-dages klippekursus ved Vidal Sassoon!

Dato

19.01.2025

Sted

London

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023