Inspirerende aften med det gode håndværk i fokus
Zoom by Zoom’s kreative team inviterede sammen med Pact Nordic til en eksklusiv aften med masser af inspiration
Den gamle Carlsberg station i Fredericia dannede forleden rammen om et intimt hårshow, der var inspireret af Zoom by Zoom’s nyeste kollektion REVERSED, krydret med franske mode og tøjdesign.
70 frisører fra hele landet havde tilmeldt sig denne inspirationsaften, og Kristian Bertelsen fra Zoom by Zoom fortæller, at billetterne var revet væk på 10 dage.
“Zoom by Zoom har skabt et fællesskab, hvor vi mødes til kreative samlinger og har gavn af faglig sparring med hinanden. Vi oplever, at mange frisører ude i vores saloner gerne vil “noget mere” indenfor kreativ udvikling, så vi mødes og “nørder hår” udenfor arbejdstiden, laver fotoshoots m.m., og derfor er Zoom by Zooms kreative team blevet den store succes, det er”, lyder det fra Kristian Bertelsen fra Zoom by Zoom og kreativ direktør i Pact Nordic.
Pact Nordic er således også Zoom by Zooms foretrukne leverandør. ”De har det perfekte sortiment af produkter og farver, så vi har alle muligheder for at skabe et unikt kreativt univers”, lyder det fra Kristian, og netop derfor opstod denne inspirationsaften mellem Zoom by Zoom & Pact Nordic, som en hel naturlig mulighed, til at inspirere frisør-kollegaer rundt i landet.
Aftenen bød også på et lille tvist af dansk designet tøj til modellerne.
Mia Skriver Bojesen, som også er frisør til daglig, har selv tegnet, konstrueret og syet alt tøjet fra Mithé Studio.
Tøjet som er feminint, tidløst og designet med øje for at blive brugt, er skabt så hver enkel style kan bruges til fest, til hverdag og som kan indgå i en helårsgarderobe.
Mithé Studio er et univers af Made-To-Order tøj og styles syet på bestilling, hvilket betyder, at der ikke er noget lager og minimalt spild. Den filosofi går fuldstændig hånd i hånd med både Zoom by Zoom’s og Pact Nordic’s tankegang.
Udgangspunktet for REVERSED-kollektionen er et tilbageblik i tiden til dengang håndværk og klippeteknikker spiller en hovedrolle. ”Inspirationen har været de frisører, vi ser op til fra London og fra resten af verden, og krydret med tanken om bæredygtigt fashion, som vi ser det i Paris”, fortæller Kristian Bertelsen, og han kalder REVERSED for en kombination af nutid og datid tænkt ind i bæredygtige frisurer, der holder mere end 14 dage.
”Det er en tendens i tiden til holdbare frisurer; vi ser balayage der holder længe, og vi ser etageklipninger, der ikke behøver konstant trimning, for at stå flot. Men når der er en tendens, er der også en modtendens, og derfor ser vi også de skarpere klipninger, og mere colourblockede farver, som det helt nye. I takt med at forbrugerne igen får penge, tør de også bruge flere penge på deres hår. Men det handler dog stadig om slow fashion”.
Trenden er klart 90er-inspireret med teknikker i en 2024 udgave. Det betyder bl.a. pænere salonarbejde som mindre markerede reflekser, end i 90erne. ”Men i 90erne var vi bedre til bruge klippeteknikkerne og ikke mindst at gå på kursus for at lære mere. Det skal vi vende tilbage til. Vi skal kunne klippe en solid page, lave en god graduering og klippe et kort hår til perfektion”, lyder det fra Kristian.
Det gode samarbejde
Udgangspunktet for kollektionen og temaet for aftenen vat også vigtighed at det gode samarbejde som i ”de gode gamle dage”. ”Der er en tendens til at vi i højere grad ser hinanden som konkurrenter i dag, og firmaerne ser man som nogen, der bare vil sælge produkter. Vi skal tilbage til, at man bruger sine leverandører som sparringspartner, og at der stilles krav begge veje – for det er lige præcis det, der ligger i ordet samarbejde”, fastslår Kristian.
Han slår fast, at aftenen forløb fantastisk, ”Når alle tilhørerne har telefonerne oppe for at tage billeder og filme, er det altid en god indikation af, at aftenen var inspirerende”, siger han med et smil. At man denne gang havde satset på en intime atmosfære med kun 70 tilhørere, er han også glad for. ”Det skaber en nærkontakt til publikum, som man ellers ikke har”.
Der ligger tanker bag
Tiden, hvor man lavede to årlige kollektioner, er forbi. ”I dag går vi mere op i, at frisurerne holder – at de er mere bæredygtige, og det handler ikke bare om at skyde nye billeder for at skyde billeder”, forklarer Kristian. ”For mig kan en kollektion sagtens holde et år eller halvandet. Vi bestræber os dog på at tilføre omkring seks nye modeller om året, men de skal være gennemarbejdede, der skal ligge tanker bag, og de skal harmonere med den eksisterende kollektion”.
Han mener, at vi i den tid, vi lever i, har brug for at få ro og finde noget der virker, i stedet for hele tiden at skulle have nyt, nyt, nyt. ”Og det skal vi også lære branchens unge. De skal lære de grundlæggende teknikker, og de skal lære, at det tager tid at lære at klippe f.eks. en page. Man kan gøre det forkert 100 gange, før det ligner noget”, siger han.
Når Kristian og Zoom by Zooms kreative team skaber en ny kollektion, er udgangspunktet, at frisørerne skal kunne se sig selv med kollektionen ude i salonerne, og noget, de gerne vil sende kunderne ud ad døren med.
”Så det skal ikke være for outreret. Det skal afspejle tendenser, der kan bruges i salonerne. Selvfølgelig spicer vi frisurerne op, når vi holder show; vi finder modeller med kant og modeller, der kan bære frisurerne, men grundfrisuren skal alle kunne bruge. Det nemmeste i verden er at lave noget, der er outreret og mærkeligt. Det er langt sværere at lave hår, der kan bruges”.
Det er også vigtigt for ham, at publikum får value for money. ”Måske er det mine nordjyske gener, men jeg kan godt lide, når folk får noget for pengene samtidig med at de får en god og rar oplevelse”, siger han med et smil. ”Derfor møder vi altid folk i øjenhøjde. Vi er ikke mere end andre, vi er bare dem, der tør stille os på på scenen”.
Samarbejdet mellem Pact Nordic og Zoom by Zooms educators fremhæver Kristian også.
”Sammen prøver vi at skabe nye veje for frisørerne. Vi vil gerne ud være samarbejdspartnere, og vi vil gerne hjælpe dem med også at få en god businessforståelse og drive salonerne, og det bruger vi også en aften for forleden til”.
Zoom into business, kalder Kristian det, og han mener, det bl.a. handler om at tænke anderledes. ”Er der stille i oktober, så skal man tænke over, hvordan man kan øge omsætningen. For det gør man ved at tænke ud ad boksen. Gør man det samme, som man altid har gjort, så sker der heller ikke mere, end der gjorde i sidste uge”, er hans holdning, og han giver gerne fif til, hvordan frisørerne kan arbejde med deres forretning. ”Det kan være ekstra behandlinger bl.a. med epres bond rerpair treatment, som man kan give i forbindelse med en klipning. Det koster ikke mere tid for frisøren, men dækningsgraden – det, der er tilbage til frisøren, når kunden forlader salonen – øges. For i bund og grund handler det om, at frisørerne skal have mere for deres håndværk”, slutter Kristian Bertelsen.