Gillelejes ældste frisørsalon ændrer navn

Hairstylist Lykke Jensen på Vesterbrogade i Gilleleje laver et samarbejde med Park Styling, der er et dansk udviklet frisørfællesskab bestående af selvstændige frisører, der blandt andet deles om uddannelse og en egenudviklet produktserie med naturlige ingredienser, hvor der er returpant på emballagen. Lykke Jensen har længe ønsket en endnu mere bæredygtig tilgang. I forbindelse med det nye samarbejde ændrer salonen navn til ’Park By Lykke Jensen’.

Foto: Park Styling

I Vesterbrogade 9C har der været frisørsalon siden 1915, altså i intet mindre end 107 år. Lykke Jensen er den 5. indehaver af salonen, som hun overtog i 1998 ti år efter, at hun blev udlært, og hun har derfor tidligere i år fejret 25-års jubilæum som selvstændig frisør i Gilleleje. Med sig i salonen har Lykke sin datter Laura, som også har den 4-årige frisøruddannelse, samt Sheila Wiinberg, der er 3. års frisørelev. Netop den grundige uddannelse og respekten for de mange facetter i frisørfaget som håndværk er noget, der ligger Lykke Jensen meget på sinde.

Jeg er meget ærekær på vegne af frisørfaget, og her er grundig uddannelse af de nye generationer af frisører afgørende for fagets fremtid og fortsatte udvikling. Det tager tid at blive en dygtig frisør, og når du så efter fire år er færdiguddannet, skal du blive ved med at være nysgerrig på nye trends og efteruddanne dig

Lykke Jensen, indehaver af Park By

 Fokus på bæredygtighed

Lykke Jensen har valgt, at hendes fremover skal være en del af det professionelle frisørfællesskab Park Styling. I Park Styling er de 80 selvstændige frisørsaloner, der deles om eksempelvis en egenudviklet skånsom produktserie med naturlige ingredienser, der ikke indeholder parabener og uigennemsigtige E-numre, og som kun forhandles i saloner og på fællesskabets webshop. Desuden har man som de første i Norden indført returpant på emballagen, så kunderne får 20 kroner retur, når de afleverer den tomme emballage igen. For Lykke Jensen er det vigtigt nu at blive en del af den bæredygtige udvikling inden for frisørfaget som en del af et professionelt fællesskab, hvor man også kan være med til at sætte sit præg.

Vi får nu et kæmpestort netværk af kollegaer rundt om i Danmark, der ligesom vi er selvstændige, og som også gerne vil være med til at udvikle vores fag i en mere bæredygtig retning. Det nye partnerskab bliver en stor gevinst for os her i salonen, og jeg glæder mig til at blive inspireret af de andre og også selv dele ud af mine egne erfaringer gennem 35 år i branchen

Lykke Jensen, indehaver af Park By

Mere fra...

13.12.2024PARK Styling

Sponseret

Lokal frisørsalon indgår nyt partnerskab med bæredygtigt fokus

06.12.2024PARK Styling

Sponseret

Saloner sætter ny Black Friday-rekord med 300.000 kr. på én dag!

14.11.2024PARK Styling

Sponseret

PARK inviterer endnu en gang til branchens største Awardshow og julefest på Tivoli Hotel!

01.11.2024PARK Styling

Sponseret

Waterfront-salon indgår partnerskab med Park Styling

14.10.2024PARK Styling

Sponseret

Succesfuld generationsskifte i PARK By Frisør R

30.09.2024PARK Styling

Sponseret

Fejrer 20 år: "Vi kan ikke konkurrere på priserne, men det kan vi på det faglige og servicen"

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023