Frisørerne er kunstnere – men de glemmer at tjene penge

”Keep it simple” er holdningen hos Juuce. ”Forretning kan ikke drives med følelser. Det er verden for skrap til”, mener Frank Sehested, der er indehaver af Juuce. Derfor har de udviklet et system, hvor Juuce sætter produkterne på hylderne i salonerne og sørger for at aktivere dem online. Frisørernes opgave er at rådgive, når kunderne kommer ind.

”Juuce er alt den viden og alt den erfaring, jeg har samlet sammen og taget med mig igennem de seneste 30 år i frisørbranchen". Det siger Frank Sehested, der startede Juuce for 8 år siden.. Foto: Juuce

02.01.2024

Pia Finne, hair.dk

”Juuce er alt den viden og alt den erfaring, jeg har samlet sammen og taget med mig igennem de seneste 30 år i frisørbranchen. Jeg ved, hvad man ikke skal gøre, og jeg er målrettet gået efter de elementer, der tiltaler aktørerne i frisørbranchen”. Det siger Frank Sehested, der startede Juuce for 8 år siden.

”Jeg har været i frisørbranchen i over 30 år. Jeg har haft agenturer, der er blevet købt op et par gange på rejsen, og med al den viden i bagagen har jeg skabt et system, hvor jeg sikrer, at frisørerne har produkterne for sig selv og ikke skal konkurrere med hverken supermarkederne eller internettet. Og som tiderne er i dag, har det vist sig at være en stor fordel”, lyder det fra Frank, der har udviklet Juuce-serien, som produceres i Danmark.

Frank mener, at frisørerne er kunstnere, der elsker at klippe, men at de glemmer at tjene penge. ”Og de er slet ikke gode til at sælge produkter”, siger han.

Derfor har han skabt en online platform, hvor mere end 300 frisører kan henvise deres kunder til, og når kunderne køber på platformen, får den enkelte frisører helt ned til assistentniveau deres provision, som de får det, når de sælger produkter i salonen.

”Vi har brugt mange år på at udvikle loyalitetssystemet, og i dag er det endda også muligt for mester at belønne en elev, der er dygtig til at få solgt varer”.

”Salonen er oprettet, og bliver kunden klippet af Louise, har hun et nummer. Når hun så laver hun en farvebehandling, behøver hun ikke nødvendigvis sælge plejeprodukterne på stedet, men kan give kunden et kort med, hvor de anbefalede produkter står på med Louises nummer. Dermed er hun ude over den salgssituation, som frisørerne ikke er så vilde med, og som de i øvrigt ikke er trænede til”, forklarer Frank.

Top fem ingredienser

Men at sælge produkter, kræver naturligvis, at der er produkter på hylderne, og når Juuce sætter sine produkter på hylderne i en salon ved de, at det er det bedste.

”Mange siger til mig, at vi jo slås med virksomheder, der er meget større end os, og ja, det gør vi. Netop derfor skal vi gøre det, vi gør, ordentligt”.. Foto: Juuce

”Juuce er bygget på det bedste af det bedste”, understreger Frank, og der er handling bag ordene.

”Når vi går til laboratorier i Danmark og eksempelvis skal fremstille et produkt med protein, der giver glans, SKAL det protein, der benyttes, ligge i top fem indenfor produktgruppen. Det er kravet for alle de ingredienser, der anvendes: De skal ligge i top fem i deres kategori”.

Det betyder noget på prisen, og det er Frank godt klar over. ”Vi ved også godt, at vi kan fremstille et produkt, hvor der ikke kan ses forskel. Men det vil vi ikke”.

Og generelt gås der ikke på kompromis. ”Mange siger til mig, at vi jo slås med virksomheder, der er meget større end os, og ja, det gør vi. Netop derfor skal vi gøre det, vi gør, ordentligt”.

Al emballagen er fremstillet af recyclede plast, og alt er produceret i Danmark, selv om det, som Frank siger det, ikke er det nemmeste land at producere i.

Vi påstår ikke, at Juuce produkterne er bæredygtige, men i og med, at de produceres i Danmark, er der ingen transportomkostninger, og vandet er hentet i den danske undergrund, så der ikke slæbes vand jorden rundt.

Frisørerne kæmper en brav kamp

At frisørbranchen ser anderledes ud i dag, end da Frank Sehested trådte ind i den for 30 år siden, hersker der ingen tvivl om.

”Frisørerne i dag kæmper en brav kamp. Alle vil gerne være rigtige, modebevidste og visionære, men det er kun de få, der for alvor vil forandringen. Derfor ser man, hvordan salonbilledet ændrer sig”.

Han mener, det kræver bedre uddannelse, og han kalder den nuværende frisøruddannelse for oldnordisk og forældet.

”Den skal moderniseres, så den harmonerer med den tid, vi lever. Der er for meget fokus på de ”gamle dyder”, og for lidt fokus på den vej, verden bevæger sig hen ad”.

Han mener, det bestemt ikke er blevet nemmere at drive salon, og at det i dag kræver, at man kan bruge de sociale medier optimalt.

Netop derfor tilbyder Juuce også at stå for hele salonens sociale medie strategi. ”Vi skal ikke overtage den, men vi kan være med til at skabe den. Lave 12-måneders planer og sørge for en kontinuitet, der kræves i dag med seriøs og målrettet tekst og billeder”. 

”Vi oplever, at frisørerne typisk siger, at de ikke har tid til SoMe. Men; hvad er det, de ikke har tid til? Det er ganske enkelt en nødvendighed – lige så vigtigt som klipningen”, mener Frank.

”Frisørerne tror, de kender deres kunder, men kunderne er ikke længere så tro og loyale, som de var engang. Verden går så stærkt, og der er et væld af input, så man er nødt til at være super professionel, og man er nødt til også at fange kunderne på de sociale medier”.

Og salonens størrelse betyder ikke noget. Derfor vurderer Juuce heller ikke sine kunder på størrelsen. ”Det handler om viljen til at ville, og er den der, samarbejder vi gerne og er med til at lægge en plan, så frisørerne ikke skal koncentrere sig om det, men kan bruge tiden på det, de gør bedst”.

Vi fortæller, hvad de kan forvente

Frank Sehested tror på tallenes magt, og derfor arbejder han i stor stil med analyser af markeder, placeringer og forbrugere. ”Vi kan lukke øjnene for tallene, men de lyver ikke”, slår han fast.

”Keep it simple” er holdningen hos Juuce. ”Forretning kan ikke drives med følelser. Det er verden for skrap til”, mener Frank Sehested.. Foto: Juuce

”Så når en frisør gerne vil forhandle Juuce, lægger vi asfalten. Vi kender de potentielle kunder i det respektive område, og vi fortæller frisøren, hvad de kan forvente at tjene på Juuce. Ofte ved vi faktisk mere om kundepotentialet i et område, end frisøren selv gør. Og så er fremgangsmåden, at produkterne sælges i samme takt som de kommer ind på hylderne. Vi vender så at sige trykket”, forklarer Frank.

Juuce sætter med andre ord, produkter ind i salonen og sørger for den markedsføring, der skal til i området, der sælger produkterne. Frisørens opgave er at rådgive kunderne. ”Vi leverer pakker til frisøren, og vi kan næsten på dato fortælle dem, hvornår produkterne er solgt, for vi starter et tryk. Vi har over en million mennesker, der følger os på de sociale medier, og fra vi starter op, går der typisk en uge, før den første sending produkter er solgt. Og selv om frisørerne kan give kunderne muligheden for at købe produkterne på nettet, vil vi allerhelst have, at forbrugerne køber produkterne i salonen med den rette rådgivning”, lyder det.

Keep it simple

”Keep it simple” er holdningen hos Juuce. ”Forretning kan ikke drives med følelser. Det er verden for skrap til”, mener Frank Sehested.

Og ”Keep it simple”-tankegangen gælder i alle aspekter af virksomheden.

Der er ingen lagre ude i verden, så man er ikke ramt af parallelimport, og produktserien er også ganske enkel. Den skal være let og overskuelig, og i alt godt 30 produkter i serien.

”Den måde, vi arbejder på, er at lytte til frisørerne og tendenserne i markedet, før vi lægger planer og udvikler nyt. Vi producerer ikke et produkt for derefter at forsøge at skabe et behov. Vi skaber produkterne til de behov, der er. Det kræver naturligvis, at man hele tiden følger med i, hvad der sker på markedet”.

En del af produktserien er i øvrigt udviklet sammen med Curly Girl. ”Vi har udviklet en komplet CG-serie, der indeholder både plejeprodukter og stylingprodukter. Hele serien er godkendt af CG-metoden og indeholder kun ingredienser, som er CG-godkendt”, fastslår Frank, der slutter af med at pointere, at man i dag har vi godt 300 saloner inde, og at målet er at samarbejde med 800 saloner. ”Så Juuce-rejsen er kun lige begyndt”.

Worldline

Sponseret

Kan en frisør fra Fyn tjene 7.000 kr. på en time?

Foto: Juuce

Foto: Juuce

Foto: Juuce

Foto: Juuce

Foto: Juuce

Foto: Juuce

Relateret indhold

19.12.2024ICON HAIRSPA A/S

Sponseret

O&M Thique Volumising Powder

12.12.2024ICON HAIRSPA A/S

Sponseret

Vægtløs, silikonefri olie der bekæmper krus indefra

09.12.2024Frisørland Hair and Body Care

Sponseret

Til dig med aktiv en livsstil

05.12.2024hair.dk

Sæt fokus på hovedbunden

05.12.2024ICON HAIRSPA A/S

Sponseret

Forhindrer 70% af skaderne

29.11.2024hair.dk

Wella går i ”Wicked”-partnerskab

28.11.2024ICON HAIRSPA A/S

Sponseret

Fan Palm Hair Brush Extensions Brush Coco

22.11.2024hair.dk

En eksplosion af kreativitet

Jobmarked

Se alle

Events

Se alle
Hair Couture Nordics
Kursus
EASY balayage

Til dig, der ønsker at lære enkle teknikker, der giver det samme resultat som frihåndsteknikker. Disse teknikker er både mere sikre, hurtige og nemme; deraf navnet ”Easy Balayage”.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
REVERSE Balayage

Vil du lære at mestre enkle teknikker, der skaber effekter og dimensioner i det lyse hår? Så er Reverse balayage kurset løsningen. En omvendt balayage laves i det lyse hår, eller til de kunder, der plejer at få highlights, og ønsker et mere naturligt resultat. Det giver den samme effekt som, hvis du har lysnet på kundens naturlige hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

Hair Couture Nordics
Kursus
THE JOi OF healthy hair

For dig, der ønsker at tilbyde den bedste, mest plejende og genopbyggende, behandling til dine kunder. Med 4-trins systemet fra Joico kan vi garantere et fuldstændig sundt og genopbygget hår.

Dato

01.12.2024

Sted

Salon Session - Efter aftale

PARK Styling
Kursus
KURSUSKALENDER FOR ALLE FRISØRER 2024/2025

Se her alle de fantastiske kurser PARK tilbyder!

Dato

01.01.2025

Sted

Danmark

Frisørland Hair and Body Care
Kursus
Forårets kurser med Frisørland Hair and Body Care

Glæd dig til et sprudlende forår, hvor du bliver blæst bagover af trend tour'en "Blooming Lights", eller har mulighed for at skabe drømmehår med nordens førende leverandør indenfor hair extensions - hands-on kurser eller inspiration.

Dato

01.01.2025

Tid

09:00

PARK Styling
Kursus
INTENSIVT ELEVKURSUS I DAMEKLIP MED KATRINE BJERRING

Forbedre dine klippeteknikker og få ro i maven, når du betjener kunder i salonen.

Dato

07.01.2025

Tid

09:00

Sted

København

Udgiver

Horisont Gruppen a/s

Strandlodsvej 44

2300 København S

Telefon: 53506060

www.horisontgruppen.dk

Copyright 2023