Fra en anden planet
Avatars tog imod, Felix Schmidt var konferencier på Planet PARK, og Malthe Ebert stod for underholdningen. Så alle sejl var sat til, da PARK holdt fest for sine frisører og lancerede kollektionen til den denne sæson.
Der var lagt op til fest på alle fronter, da Planet PARK holdt fest på Tivoli Hotel i København for alle landets PARK-frisører og samarbejdspartnere.
Om eftermiddagen stod Jesper og Wicki Buch bag lanceringen af den nye kollektion til foråret og sommeren, og der var både masser af faglige input og underholdende elementer.
Om aftenen åbnede Planet PARK dørene til en storslået fest.
Blå avatars tog imod gæsterne, og med dem stod også aftens konferencier Felix Schmidt og fik en snak med de festklædte frisører.
Under middagen blev der uddelt awards til en række af PARKs frisør-medlemmer, der blev serveret god mad, og underholdningens højdepunkt var, da Malthe Ebert kom på scenen for at spille en række numre.
Herefter var der dans, fest og masser af god stemning.