Hej Anne-Sophie!

Jeg er en 16-årig pige, som har brug for nogle svar angående mine udgroninger.
Jeg farvede mit hår blond i februar, som var 3. gang jeg farvede mit hår. Jeg er stoppet med at farve hår, da den hårfarve jeg brugte gjorde mit hår lysere og lysere, for hver gang jeg farvede det. Mit første resultat var jeg tilfreds med, men den 3. gang synes jeg blev for meget.
Jeg er blond i forvejen, men jeg synes ikke, at min hårfarve var blond nok – derfor valgte jeg en hårfarve, som var en nuance mere blond end min egen.

Det jeg undrer mig over er, at min udgroning er så utrolig mørk, ja faktisk brun, som du kan se på billedet jeg har vedhæftet.
De andre billeder af mig er min naturlige hårfarve, fra før jeg farvede hår. Det undrer mig, at min naturlige hårfarve ikke gror ud igen, men i stedet en mørkere, og det irritere mig selvfølgelig, da jeg ikke ønsker at man kan se en SÅ mørk udgroning, når jeg fx. sætter håret op i skælninger.
Hvis jeg vidste dette, ville jeg aldrig have farvet mit hår.

Jeg har spekuleret over, om det kan være pga. at mit inderste hår, som bliver dækket af det øverste ikke får sollys, som det øverste. – Da min normale skilning slet ikke har en så mørk udgroning, som mit inderste hår. – Den er lysere, og kunne realistisk ligne min gamle hårfarve meget.

Hvis det kunne være på trods af mangel på sollys i håret, så vil jeg spørge, om der kan gøres noget ved det?
Eller om min naturlige farve kommer tilbage, hvis jeg lader det gro længere ud?
Eller om jeg skulle blive ved med at farve udgroningerne, da jeg ikke ønsker en brun hårfarve. eller eventuelt lysningsspray, hvis det selvfølgelig ikke er permanent?

Derudover alle disse spørgsmål og overvejelser, vil jeg også spørge dig om, om du kan anbefale en naturlig blond hårfarve?
Den skal helst være meget naturlig, men stadigvæk lys(dog ikke for lys) – og ikke have gule nuancer.
(eller en skyllefarve som eventuelt kunne bruges indtil mit hår er vokset godt ud igen) – Jeg går helst ikke til frisør, da det er for dyrt.

Den hårfarve jeg altid (de 3 gange) brugte hedder: “Syoss” nuance 9-60, som hedder “Sandy blond”. – Hvis det kunne hjælpe på nogle af svarene.(Se billede)

Jeg sætter stor pris på dit svar, når du engang får tid til at svare mig!

Venlig hilsen Camilla-Hanna Bargsteen

Kære Camilla.
Når man lysner håret som du har gjort, bliver det lysere og lysere hver gang. Prøv kun at farve bunden i stedet for, da det også bliver mere og mere ødelagt.
Din egen farve er helt sikkert den samme men jo mere ens lys dine spidser bliver jo mørkere syner bunden.
Da vi kun arbejder "grønt" kan jeg ikke anbefale dig de farver du søger så prøv en af de andre brevkasser der måske kan hjælpe dig.
Jeg vil altid anbefale at gå til frisøren og få lavet striber og så måske kun 2-3 gange på et år i stedet for at lave det selv.
Venlig hilsen
Anne-Sophie
Zenz