kære jesper. (der kommer lige et laaangt og måske lidt forvirrende indlæg, men jeg håber, du alligevel kan hjælpe, for det har jeg virkelig brug for!!!)

jeg har i mange år været træt af mit hår – måske især fordi jeg drager for hastige beslutninger og det altid ender med, jeg får farvet mit hår fem gange på meget kort tid! meget dumt!

min naturlige hårfarve kan ses på billede 1 (dog er dette billede taget i en sommer, så min farve ville nu nok være en smule mørkere)
– så farvede jeg mig sorthåret og efter et stykke tid, ville jeg være lys igen. så jeg fik farvet det måske 7 gange (både selvfarvet og frisør) – og det endte med, det lignede, jeg havde kræft – så jeg blev altså mørkhåret igen. og til sidst endte det med, jeg klippede mig helt korthåret (billede 2), MEN jeg vil have langt hår nu, fordi jeg har fået forholdsvis mange krøller og jeg vil se hvordan det ser ud med langt hår..

NU har jeg hår til lige over skuldrene (billede 3 og mine egne krøller) og egentlig havde jeg fået den mørke farve ud, fra da jeg klippede det kort, men så dum som jeg er, ville jeg farve det lyst – og det blev så orange – og så blev jeg nødt til at farve det mørkt igen igen – og den mørke farve bliver hurtig rød/brun og kedelig og mister sin glans (muligvis fordi det er så ødelagt nu og håret ikke rigtig kan holde på farven).. så NU står valget imellem:

1) at forblive mørk
2) farve mig hel lys
3) eller finde en mellemfarve der er nær min egen hårfarve, så udgroningen ikke bliver så slem og så jeg ikke behøver at farve det mere og mit hår igen kan blive sundt.
SÅ hvad foreslår du ? 🙂

DERUDOVER kunne jeg godt tænke mig extensions, men det skal se så naturligt ud som overhovedet muligt, så forlængelserne skal ikke være sååå lange. måske 5 cm. længere end min egen længde; hvad foreslår du der ? synes du, det skal limes ? eller sys på ? og er det muligt med mine krøller ?
jeg håber, SÅ meget du kan hjælpe mig! og jeg håber ikke, jeg har sat dig på en aaalt for stor opgave..
ha’ en dejlig torsdag.
glade tanker fra amalie

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter
Hej Amalie !

Du bliver nød til at have et realistisk billede af hvad hår kan klare og hvad man så kan gøre ved det. Dit hår er ikke i en tilstand, hvor det er interessant at lade sig vokse langt. Så jeg vil anbefale dig at få klippet håret kort igen og starte fore fra med en holdbar langtids plan.

Mvh
Jesper Buch
WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter