Hej Allan,

Jeg har i nogle år efterhånden haft mit hår farvet rødt, til dels hos frisøren og til dels hjemmefarvning (Schwartzkopf brilliance). På et tidspunkt også med henna. Undervejs har jeg også haft kort hår og der har været diverse brune striber i.

Jeg synes selv mit hår virker sundt, på trods af alle de behandlinger samt jeg bor i Grønland hvor luften er meget tør.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve at få min egen farve igen (ved dog snart ikke hvad farve det er, men nok sådan lidt leverpostejs-agtigt), nogle lyse og brunlige/rødlige striber.

Vil det overhovedet være muligt?

Håber ikke det er for rodet et spørgsmål.

Mvh
Naja

WonderBox - skønhedsabonnement
Hej Naja.
Du kan jo starte med en tonning der samler dine farver lidt,
og lad være med at vælge en der er for mørk, fordi når du
har farve i, så kan du komme ud for at det bliver mørkere
end du egentlig gerne vil have dette.
Du kan også vælge at få det hele afrenset af en frisør og derefter få det indfarvet i en tone der ligger tæt på din egen.Men du må ikke gøre dette selv.
Mvh.
Allan Kliim
WonderBox - skønhedsabonnement