Hej Hanne

Jeg er desværre begyndt at tabe mit hår i totter rundt omkring. Det startede med en bar plet i nakken på størrelse med en 5-krone, derefter en i siden…. Indtil videre dækker mit andet hår de bare pletter, men jeg er bange for at det hele pludselig falder af. Min frisør mener det kan skyldes stress og at det nok skal komme igen af sig selv – hvad mener du?

Håber på hurtigt svar, hilsen Mette

WonderBox - skønhedsabonnement
Hej Mette,
Pletskaldethed kan forsvinde eller brede sig - det er meget forskelligt. Har man en enkelt bar plet, som ikke forsvinder, kan man pålime en lille top efter mål (lev. tid 8-10 uger). Men det er klogest at afvente om der kommer flere eller om håret måske begynder at vokse ud igen. Kan man dække pletten med sit eget hår er det jo helt perfekt, ellers kan problemet løses med en paryk (eller en halv-paryk). Håret tager ikke skade af at være under parykken - tværtimod - det vokser hurtigere fordi det får lov at hvile og ikke bliver slidt.
Held og lykke!
WonderBox - skønhedsabonnement