Hej Cate

Det er nu snart 14 dage siden, at jeg fik påsat hot fusion extensions.
De klør rigtig meget og jeg er begyndt at få skæl i håret, foruden det, har jeg om natten desværre fået kløet mig i hovedbunden, så der er kommet nogle sår.
Skællen sidder i håret, lige før kreatinen starter, hvordan kan jeg fjerne det bedst muligt?
Og hvrdan lindrer jeg kløen samt forebygger og reparere det?
Skal jeg føntørre håret eller lade det lufttørre? Har læst at det skal føntørres, når man har overståendene problemer,da der dannes svamp, men er det sandt?

På forhånd tak

/Cathrine 🙂

Hej Cathrine,
Det kunne tyde på, at totterne er sat for stramt og derved hiver det i dine hårstrå så der opstår sår. Hvis det er tilfældet, så er der ikke andet at gøre, end at pille dem ud hvis det bliver for slemt. For strammer det rigtig meget, så kan det hive dine hår med ud.
Men da der er gået 14 dage, så kan det også være at det værste er overstået nu og du skal forsøge at give det ro og undgå at klø i sårene. Så bør det gå i sig selv.
Du må gern føntørre håret, men det kan også lufttørre hvis du heller vil det. Jeg har aldrig hørt om nogen der har fået svamp ved hot fusion, da hovedbunden ikke er lukket til.

Mvh Cate, Myextensions.dk