Hej Charlotte. Jeg har lige fået sat extensions med flettemetode i mit hår. Jeg vasker det efter foreskrifterne og sørger for at der ikke komme balsam og kur i hårbunden samt ssørger for at tørre fletninger godt når de er blevet vasket. Men alligevel har jeg nu fået det problem at min hovedbund er begyndt at klø, hvilket den normalt aldrig gør. Det er specielt omkring fletningerne. Skal jeg bruge en speciel shampoo mon? jeg bruger KMS california til skadet hår da mit eget hår har været lidt skadet. På forhånd tak for dit svar. Mh Alice

Kære Alice. Det første jeg tænker på er lus. Det er meget almindelig at få, også for voksne. Når man har extensions er forholdene for lus ideelle :-) Du kan også ha shampoorester i hovedbunden. Jeg plejer at anbefale at man blander shampoo med vand når man skal vaske hår, derved får du en en stor koncentration af shampoo på et enkelt sted der kan være svær at få vasket helt ud. Håber det kan hjælpe dig. NB Jeg vil i øvrigt anbefale dig at gå over til KMS Silk når du har extensions. For sensibel hud har de også en blågrøn flaske som er eminent fra KMS.
KH Charlotte