Hej Jesper, Jeg har været hos en af de førende frisørkæder forleden og fået farvet og klippet hår. Klipningen er jeg desværre meget ked af. Jeg havde en lang page med skråt pandehår, da jeg ankom og bad om at få klippet spidser, da jeg nemt kan style den frisure på mange måder. Den meget unge frisør var dog fuld af ideer og mente at hun kunne style mig meget bedre. Jeg endte med et kasserolle pandehår til langt ud bag ørerne og en yderst kort klippet page i etager. Det betyder at man forfra kun kan se det tunge helt lige pandehår og kun lidt ane en tynd tot hår bag ørerne. Håret foran ørerne er helt fjernet. Mildt sagt, ligner jeg en katastrofe. Min ansigtsform er firkantet og jeg bliver derfor meget hård at se på. Har du nogle ideer til hvordan jeg kan bløde min frisure lidt op?! Eller bør jeg klippe mig helt kort i stedet?! Jeg vil helst have min page med skråt pandehår tilbage, som jeg kan krøle eller style pjusket, da jeg synes det er den frisure der klæder mig allerbedst. Har været hårmodel mange gange, har prøvet lidt af hvert og er generelt frisk og modig, men denne frisure er bare fuldstændig forkert til mit ansigt. Mvh den ulykkelige

Hej Der !



Det er svært at råde dig uden at se dig.... du er velkommen på Landemærket ;)



Mvh

Jesper Buch