Hej Liva & Turner, Jeg er en pige på 160 cm og alm af bygning. Min hovedfacon er det man kalder hjertefacon, og kan læse mig til, at mange frisyrer går til den. Mit problem er bare at mit hoved er lidt stort, ikke abnormt, men bare større end andre “ikke høje” piger, synes jeg at have bemærket.

Så mit spørgsmål lyder så; hvilken farve samt frisure vil kunne medvirke til, at ens hoved syner mindre. Håber I har en ide der kan hjælpe mig. Har på nuværende tidspunkt langt, lige mellemblondt hår, med lidt pandehår, men det er jeg bare blevet for træt af, så nu skal der ske noget nyt.

På forhånd tak

Læs mere om WonderBox her!
Hej

Jeg vil starte med at anbefale dig at tage ind i en salon hvor en frisør kan se dine linier og facon, og vejlede dig ud fra hvilke træk som skal fremhæves og hvilke der skal skjules.

Ud fra det skriver vil jeg mene at du vil opnå det bedste resultat ved at farve dit hår mørkere så det skaber lidt kontrast fra din hudtone, og ved at klippe dit hår i en page lignende frisure kan du få ansigtet til at syne smallere. Håber du kan bruge svaret, du er altid velkommen til at komme forbi og få en mere personlig rådgivning.

Mvh Liva og Turner
Læs mere om WonderBox her!