Hej Anne-Sophie. Jeg har et spørgsmål jeg håber jeg endelig kan få “klart” svar på 😉 Jeg har nemlig fået det ene og det andet afvide af en masse forskellige.

Jeg har farvet mit hår rødt med Henna i nogen år nu – mit naturlige hår er sådan lidt mørk blond.

Men desværre synes jeg ikke rigtig længere Henna farven giver den røde jeg gerne vil have, det bliver på en måde mørkere og mørkere rød og jeg kan godt lide den mere orange røde, så jeg har overvejet at gå over til en anden hårfarve – altså en kemisk, men har hørt det ene og det andet med at hvis man farver kemisk hårfarve ovenpå Henna kan det blive grønt og give allergisk reaktioner og en masse skræk historier, så jeg vil spørge om det er noget jeg skal prøve eller om du har andre ideer til hvad jeg kan gøre 🙂

Venlig Hilsen

Cecilie

Kære Cecilie. Jeg har arbejdet med henna farver i mere end 20 år og i mange år også med både traditionelle kemifarver og henna farver sammen, jeg har aldrig oplevet at farven er blevet grøn af den grund eller allergi, allergi kan komme af traditionelle farver uanset om man før har brugt naturfarver eller ej. Den risiko er der altid, da det kan komme fra gang til gang, har man dog fået en henna tatovering skal man passe på, fordi det ikke er henna men et farve stof der hedder PPD.

Ang. din farve der er blevet for mørkerød, er det noget der sker over tid, for henna kan ikke lysne, så når der kommer mange lag ovenpå hinanden så bliver det mere og mere mørk rødt.

Henna er meget stærk og ligger som en beskyttelse hinde ovenpå dit hår, det kan derfor gøre det svært for en kemifarve at trænge igennem og komme ind i dit hårstrå og åbne det som en sådan farve gør, derfor kan du ikke regne med at farven bliver som på pakken.

Det bedste for at komme tilbage til det lyse orange/cobber hår igen er at få det lysnet lidt evt. i store reflekser eller helt lysnet hos en frisør.

Derefter kan du igen lægge en cobber henna på, vi har i Zenz Organic Product en der hedder Mandarin man selv kan putte i.



Håber det var svar nok.

Venlig hilsen

Anne-Sophie