Kære klippestuen,

For en måneds tid siden gik jeg til frisøren med et ønske om at få lagt balayage highlights i håret. Mit hår er mellemlangt tykt i en varm mørkebrun farve med naturlige lysere nuancer i.
For at reflekserne ikke blev for varme og gullige foreslog frisøren at vi anvendte en kold toning. Resultatet var også udemærket de første 2-3 dage. Men fordi jeg dyrker meget sport så vasker jeg mit hår hver dag og bruger dagligt en balsam. Så toningen røg faktisk ud i løbet af et par dage og reflekserne blev lysere og lysere. Jeg blev enig med mig selv om, at det nok var smartest at blive mørkhåret igen og forsøge, at ramme en farve der var så tæt på min naturlige hårfarve som muligt.
Frisøren foreslog at vi blandede en brun (5) med en mørkebrun (4) i en ask nuance. Jeg var lettere skeptisk over ideen med den mørkebrune men endte med at acceptere hendes forslag. Desværre blev resultatet som jeg frygtede mest, nemlig kulsort. Især de lysnede spidser er blevet næsten sorte mens resten er blevet mørkebrun. Helheden er meget mørkere og koldere end min naturlige hårfarve. Jeg synes resultatet ser meget farvet, kunstigt og hårdt ud. Og jeg synes der er kæmpe forskel på brunt og sort op imod ansigtet.
Mit spørgsmål er nu hvordan jeg hurtigst muligt kommer tilbage til en helt almindelig brun. Hverken mørkebrun el lysebrun. Bare plain brunt! Jeg forsøger at vaske mit hår så meget som muligt og jeg er heldig mit hår er så tykt for det føles ikke alt for medtaget.
Jeg kunne selvfølgelig vælge at få klippet et par cm af, men planen er at jeg gerne vil have langt hår så den løsning ville jeg være ked af.

Jeg har tilføjet nogle billeder af en den ønskede brune farve.

De bedste hilsner,
Martin

kære martin .
Det der er sket er at håret er blevet farve mættet ,hårets måde at fortælle det er netop ved at blive meget mørkt lidt mat sort. det burde temmelig nemt kunne lysnes lidt op med en salon behandling der hedder glansvask. Der går man ind og fjerner det hårde af farven på håret. Så det lysner lidt op. Burde være nok .Efterfølgende en hårkur. Håber du har fået svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive tilbage.

mvh klippestuen lotte