Hej Anne-Sophie 🙂
Jeg har i mange år fået trukket mine krøller ud (permenent glatning). Det er jeg stoppet med nu og har ikke fået lavet behandlingen i ca. et halvandet år, så nu går jeg rundt med 3/4 del krøllet hår og 1/3 glatte spidser (7-10cm). Det gør at jeg for det meste bærer en knold, da alt andet ser vildt kikset ud. Jeg har længe overvejet at klippe de sidste centimeter af men samtidig ved jeg at jeg vil blive ked af at få kort hår. Jeg kæmper med at få langt hår, hvilket var årsagen til jeg valgte at stoppe med at smadre/knække mit hår med permenent glatning som jeg fik foretaget hver 3.mdr (kun udgroningen selvfølgelig) og faktisk også hårfarvning for den sags skyld! Jeg kan tydeligt mærke og se en forskel på mit hår. Det er blevet stærkere og sundere og dermed vokset. Men jeg kan simpelthen ikke holde mit kikset hår ud længere eller har tålmodighed til at vente endnu et år på de sidste centimeter skal klippes væk (får klippet 2cm hver 3.mdr). Så her kommer mine spørgsmål:
1) Er det muligt at få trukket den kemiske behandling ud i spidserne så jeg kan have 100% krøllet hår?
2) Eller kan man permenent krølle spidserne med evt en supplerende Olapex behandling for at forebygge mod skader på håret?
Eller har du nogle helt andre foreslag som er mindre skadelige? 🙂

Kære krøllet pige.
Åh du bliver nok ikke glad for at høre mit svar ,men desværre kan man ikke udtrække permanent glatning ud, så det bliver krølle igen. Det er strukturen der er blevet ændret for altid. Jeg kan kun anbefale dig at klippe det af eller måske bruge et glattejern til at glatte det krøllet så det passer sammen.
Det ville jeg syntes var den bedste ide.
Venlig hilsen
Anne-Sophie