Hej Jesper

Jeg har det man vil kalde et ‘ordentligt garn’.Dvs meget kraftigt hår og meget af det. Jeg har altid haft krøller, men mit hår er nu så slidt og tørt at det ikke mere ser så pænt ud og det krøller ikke mere på den fede måde. Jeg er nu 44 og godt på vej til lidt for mange grå hår. Jeg er naturlig rødhåret, men har igennem årene fået håret farvet med henna hos forskellige frisører og har været glad for det.Klipning hos diverse frisører har dog ikke altid været lige vellykket. Det er ligesom om et hår som mit appelerer til diverse forsøgs projekter. Derfor synes jeg også det er svært at gå til en ny frisør.
Der er ikke så meget tilbage af den pæne naturlige røde farve mere, det er nu nærmest brunligt og med gråt. Ikke særligt pænt. Jeg har ikke været hos en ordenlig frisør de sidste 5 år og det kan ses. Er aldrig blevet permanentet eller farvet med syntetiske farver, men er nu næsten villig til hvad som helst. Er det muligt at farve et hår som mit. Ikke nødvendigvis med rødt og kan man overhovedet klippe et hår som mit så jeg ikke ligner en der forsøger at se 20 år yngre ud, men alligevel har et fedt hår? Er faktisk selv glad for mit ‘garn’. Anbefal gerne en fantastisk frisør!!

På forhånd tak

Pia

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter
Hej Pia !

Selvfølgelig kan du få et fedt garn. Du skal have en dygtig frisør og det kan jeg høre du selv er klar over. Mht farven kunne det måske være en idé at kombinere den kemisk fulddækkende farve med den henna du altid har været glad for. Du skal selvfølgelig komme ind til BUCH, så bliver det ikke bedre...

Mvh
Jesper Buch
WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter