Hej Anne-Sophie Villumsen.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har for 1 dage siden fået farvet mit hår for første gang hos en frisør. Mit naturlige hårfarve er leverpostej hår og jeg ville rigtigt gerne haft det lidt mørkere, men frisøerne har desværre gjort det alt for mørkt med rødliget skær, så min hårfarve er “mørkerødt” nu. Jeg ville høre om der var en kur eller noget andet for at gøre det lysere og om det rødlige skær forsvinder? For havde ellers tænkt mig at få trukket farven ud, men har hørt at det er meget skadeligt for håret?
Har du nogle tanker til det, må du gerne skrive tilbage hurtigst som muligt!!

Hilsen Sarah

Kære Sarah.

Tak for din mail.
Farven vil ændre sig lidt over tid, sådan er det altid.
Jeg vil dog ikke råde dig til at trække det af, du kommer nemlig ikke tilbage til din naturlige hårfarve med mindre du har fået det lavet hos en grøn salon, deres farver er de eneste man kan tage af igen uden afblegning.
Du kan evt. få lagt en kold farve uden på der vil tage det røde, ved at man bruger en grøn farve ovenpå, men det vil jo ikke blive lysere desværre, men går du meget i solen vil det lysne det.
Venlig hilsen
Anne-Sophie
Zenz Organic Hair