Hej,

jeg fik i forgårs farvet lyse striber i mit hår. Jeg troede, det var det, jeg ville, men synes alligevel at det blev for lyst i forhold til min oprindelige hårfarve (mørkeblond, lys brun).
Det passer ikke rigtigt til mig, selvom det er gjort helt proffesionelt, og jeg er egentlig lidt ked af min overspringshandling.

Er ret vild med farvespillet og striberne i håret, men problemet for mig er bare, at det er FOR lyst til mig. Jeg har før farvet mit hår med en brun henna (Santa hårfarve, TERRA http://helsebasen.dk/product/sante-haarfarve-terra-2178/)
jeg tænkte, om man kunne lade den farve sidde i håret i et stykke tid, og lade det mørkne lidt? kan man det, eller vil håret reagere helt mærkeligt? Jeg er normalt ikke så glad for at proppe kemikalier i hovedet, og jeg ved, at det kan være meget risikabelt at farve sit hår, når man lige netop for nyligt har farvet det. Men er det også sådan, hvis jeg bruger denne brune henna?
førhen gjorde farven ikke den store forskel, men gav bare mit hår et flot skær, fordi min hårfarve i forvejen var lidt mørk. Vil det dæmpe den blege farve, hvis jeg farver det?

Hilsen en lidt for impulsiv pige

Hej der !

Jeg kan bestemt ikke anbefale dig at forsøge dig med brun henna. Som du selv beskriver, er henna en toner på i forvejen samme tonehøjde. Du vil ikke kunne vide hvilken nuance der kommer på de lyse striber.
Jeg vil anbefale dig ar gå til din frisør og i første omgang tage en snak om muligheder, for at tone de lyse striber en anelse blødere. Ofte er det det skarpe i kontrasten der skræmmer !

Mvh
Jesper