Kære Jesper

Jeg har brug for noget ordentlig vejledning og hjælp til mit temmelig kiksede hår. Jeg har været i hænderne på 3 forskellige frisører, 2 af dem dog på frisørskoler, hvor uddannede frisører holdt øje med arbejdet. kort fortalt startede jeg med at gå fra blond til mørk, fortrød og ville gerne tilbage til det blonde. Det blev en vældig sammenblanding af afrensninger, indfarvninger, lyse striber og hårfarve. Hvilket alt sammen har resulteret i, at jeg nu har et mega smadret hår i 3 forskellige farve nuancer. En del af det er gyldent/guligt rester fra det mørke, samt en kikset lysningsfarve i toppen. Og så er nogle af de lyse striber trukket grøn/blåt op. Ja og nu aner man så også min egen mellemblonde farve i bunden (christ!) :o) Mit hår går til midten af ryggen, forsøger at lade det blive langt.
Har du et forslag på behandling hos dig og en pris ide? Jeg vil også gerne klippes. Jeg er på ingen måde interesseret i afblegning af nogen art, det skal aldrig i mit hår igen. Så jeg håber selv på at det kan indfarves i en farve så tæt på min naturlige som muligt også peppes op med reflekser istedet.
Mange Hilsner Camilla

Hej Camilla !

Som udgangspunkt bør du overveje et andet tidspunkt at tænke dit hår længere i. Når det er "smadret " i forvejen er det jo et håbløst grundlag at tænke langt hår i. Mht til farven er det ikke helt muligt at guide dig via billederne. Jeg kan ganske simpelt ikke se alle nuancer på cpu´en. Samtidig er det nødvendigt at få en fysisk kontakt med dit hår, så man kan vurdere hårets reelle sundhed tilstand.

Du skal være velkommen til en konsultation.

mvh
Jesper Buch