Hej

Jeg er en pige på 28 år – med langt afbleget hår. Mit hår går ned over skuldrene og hele håret er afbleget.
Afbleger ca hver 2 mdr – Plejer dog kun at afblege bunden, som der er anvist på pakkerne.

Sagen er den, at jeg nu gerne vil tilbage til min naturlige hårfave. Da jeg har så langt hår – ved jeg det vil tage flere år at “bare” lade min naturlige hårfarve frem.
Desuden er kontrasten for stor til, at jeg synes at det er pænt..

Hvad skal jeg gøre nu – farve hele håret i den farve der kommer nærmest min egen?

Kan det gøres over 1 gang eller skal jeg regne med, at det skal farves flere gange?

Kh. Joan

Kære Joan
Uha det er lidt farligt at vove sig ud i selv, da det meget nemt kan gå hen og blive grønt. Du har fjernet den røde pigment ved at afblege det og det er den der ophæver den grønne farve. Jeg vil råde dig til at gå til frisøren og få det gjort, men kaster du dig alligevel selv ud i det, så vær opmærksomn på at der er noget varmt i den farve du bruger. Men som sagt vil jeg bestemt ikke anbefale dig selv at gøre det.
Mange hilsner fra
Hasse