undivg uren hud på ryggen

Urenheder opstår ikke kun i ansigtet. En stor del af befolkningen er faktisk også belastet af urenheder på ryggen. Der er en grund til, at disse urenheder viser sig, og der findes heldigvis også bud på, hvordan man kan behandle dem – begge dele minder meget om de ting, der gør sig gældende ved urenheder i ansigtet.

Hvorfor opstår urenheder?
Urenheder opstår typisk i puberteten, hvor man producerer en øget mængde af hudfedt. Samtidig med, at dette øges, bliver talgkirtlernes ”udgange” mindre, hvilket medfører, at hudfedtet får sværere ved at komme ud, og det er her, urenheden opstår.

Forholdet mellem disse to ting, altså produktionen af fedt og talgkirtlernes størrelse, er forskelligt fra person til person, hvilket betyder, at nogle har flere urenheder at kæmpe med end andre. Dog er der også andre ting, der kan påvirke omfanget af urenheder, og det er ting som for eksempel stress, ensformig og forkert kost, lavt selvværd, hormonelle forandringer, som ved menstruation og graviditet, forurening fra luft og andet. Hvis man er opmærksom på disse ting, kan man i nogle tilfælde forhindre urenhedernes fremkomst.

Hvad kan man ellers gøre?
Det hjælper ikke for alle blot at forholde sig til ovenstående, og der er derfor også andre ting, man kan gøre for at komme disse pestilenser til livs. Hvis man døjer meget med urenheder på ryggen, er det en god idé at huske at rense ryggen, ligesom man renser ansigtet. Det vil være effektivt, hvis man kan vaske den med en rensende sæbe 1-2 gange om dagen samt give den en skrub 1-2 gange om ugen. Dette vil hjælpe til at holde den overskydende talg væk, og affaldsstofferne vil på den måde have lettere ved at blive udskilt fra kroppen. Det er også vigtigt især at vaske ryggen, efter man har svedt, for eksempel efter sport, da sved også tilstopper hudens porrer.

Hvis du vil forkæle dig selv og din hud lidt ekstra så husk, at kosmetologer også laver behandlinger, hvor ryggen er i fokus. Her kan du for eksempel få en dybderensende behandling og en peeling, som vil gøre, at huden bliver mere glat og lækker.

Hvis urenhederne på ryggen er af så stort omfang, at det ikke hjælper med nogle af de ovenstående ting, kan du spørge din læge til råds. Han/hun vil kunne fortælle, hvilken behandling du skal have, for at få den hud du ønsker.

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter