Du kender det måske. Håret knækker, det bliver tyndere, og det ser usundt og slidt ud. Men kender du også grundene til problemet? Det er nemlig ofte ydre faktorer, som kan være med til at påvirke dit hår. Faktorer, som du sommetider kan ændre på, så du undgår, at hårstråene knækker.

Brug af stylingredskaber
Glatte- og krøllejern er efterhånden en uundværlig genstand i enhver kvindes stylinggarderobe. Når krøllerne skal sættes, eller håret glattes er det dog vigtigt at huske at anvende varmebeskyttende produkter, eksempelvis hårolie. Det gælder også, hvis håret tørres med en føntørrer, som helst skal holdes minimum 20 cm. fra håret. Udover at bruge varmebeskyttende produkter, er det vigtigt, at håret ind i mellem får en pause fra de varme stylingredskaber. Intet hår har godt af at blive udsat for høj varme dagligt. Hvis du absolut skal bruge det hver dag, kan det være en god investering at købe et glattejern med varmeindstillinger, så du sommetider kan skåne det lidt.

Læg mærke til din kost
Din kost har utrolig stor indflydelse på, hvordan din krop trives og dermed også dit hår. En stor del af håret består af proteiner. Derfor er det meget vigtigt, at den mad, du spiser, er rig på proteiner. Proteinrig kost er eksempelvis kylling, fisk, æg og ost, men også madvarer som korn, bønner, frø og nødder. Dit hår har udover proteiner brug for mineraler og vitaminer. Hvis du ikke får nok af det, kan det ende med, at håret bliver tørt og knækker. Hvis du ikke kan omlægge din kost, så du får nok af de nødvendige stoffer, kan et kosttilskud være med til at hjælpe dit hår på vej til at blive sundt og glansfuldt. Dog er det ikke nok udelukkende at benytte sig af tilskuddene, som derfor kun skal indtages som supplement. 

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!