Få voluminøst hår
En bundtoupering er altid et godt sted at starte, hvis du ønsker at give mere volumen til dit hår. Bundtouperingen kan du opnå ved at føntørre dit hår med hovedet nedad. Brug den frie hånd til at massere hovedbunden, imens du tørrer håret.

Du kan også opnå en smuk fylde ved hjælp af en smaltandet kam, en blød børste og en hårlak. Start ved hovedbunden og lav en tæt toupering i toppen. Fortsæt touperingen og lav den gradvist lettere, jo tættere du kommer på spidserne. Når alle ønskede totter er touperet, bruger du den bløde børste til forsigtigt at rede totterne på plads og udjævne touperingen. Hvis du ikke ønsker, at touperingen skal ses så tydeligt, kan du undgå at toupere de to ”baner” af hår, som falder tættest på skilningen. På den måde vil det hår, der ikke er touperet, lægge sig over det touperede hår, der stadig vil skabe volumen indefra. 

Undgå at skade dit hår, når du bruger stylingredskaber

En af de vigtigste ting du skal huske, når du glatter eller krøller dit hår, er at bruge et varmebeskyttende produkt. Hvis du bruger stylingredskaber ofte uden at anvende et produkt, som beskytter håret, vil du opleve, at dit hår med tiden bliver slidt at se på som en konsekvens af de høje varmegrader, det bliver udsat for.

Nyere stylingredskaber har typisk en maxtemperatur på 160-200 grader, og jo bedre kvalitet dit glattejern er, jo hurtigere opnår du det ønskede resultat, hvilket har stor betydning, da mindre tid med glatte- eller krøllejern skåner håret.


Få bugt med elektriske hårtilstande

Mangel på fugt er noget af det, som kan være med til, at håret rejser sig fra hovedet. Dette sker særligt, hvis håret samtidig bliver udsat for kulde eller varme. For at forebygge elektrisk hår skal du altså anvende fugtgivende produkter, helst dagligt, og hvis skaden allerede er sket, kan du lægge håret ved at supplere med en saltvandsspray eller en hårlak.   

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!