– Hvorfor bliver de sådan, og hvordan undgår man det?

Det er irriterende, når læberne er tørre og begynder at sprække. Men hvad er det egentlig, der gør, at vores læber reagerer på denne måde? En af de mest almindelige faktorer, som påvirker læbernes tilstand, er temperaturen. Ved meget høje eller lave temperaturer kan man tit og ofte opleve, at læberne tørrer ud.

Når læberne begynder at tørre ud, har mange en tendens til at fugte læberne med tungen. Dette er dog ikke en særlig god idé, fordi enzymerne i spyttet blot er med til at forstærke den udtørrende effekt.

Hvis du er ramt af udtørrede og sprukne læber, er det altid et godt råd at finde en god læbepomade. Det kan godt være, at man skal nogle stykker igennem, før man finder en, som virker, men når det lykkes, kan det være en stor hjælp. Læbepomaden behøver man ikke kun at anvende, når skaden er sket, men det er derimod også gavnligt at bruge den som et forebyggende middel. Dog skal man være opmærksom på, at læberne samtidig heller ikke har godt af overdreven brug, da det kan medføre, at læberne mister den naturlige fugt.

Endnu et råd, som er værd at følge, hvis man vil forebygge tørre læber, er at anvende en tandbørste en gang i mellem til at fjerne døde hudceller på læberne. Tandbørsten skal helst være ny og blød, og igen er det vigtigt ikke at gøre dette i et overdrevent omfang, da det blot kan skade læberne i form af sår og betændelse.

Læs mere om WonderBox her!