Hvis frisuren skal peppes lidt op, er accessories altid et godt hjælpemiddel. Prøv for eksempel at bruge et hårbånd, som kan give lidt ekstra kant. Hvis du ikke ved, hvordan du skal gribe det an, kan du måske få lidt inspiration ved at læse med her.
 
Løs knold med dobbeltbånd
Til denne frisure skal du forsøge at få dit hårs naturlige tekstur frem, for eksempel ved brug af mousse eller saltvandsspray. Hvis du ikke har naturligt fald i dit hår, kan du lave det ved hjælp af et krøllejern. Sørg dog for, at det er slangekrøller og ikke proptrækkerkrøller og lav dem kun i nederste del af håret. Sæt håret op i en løs hestehale og brug hårnåle til at lave en lidt rodet knold. Det gør ikke noget, hvis der er nogle af totterne, som stritter lidt. Brug hårspray til at skabe hold. Tag nu et dobbelt hårbånd og ryk lidt på det, så du får skabt den pufeffekt, som billedet viser. Hvis du ønsker at gøre looket mere romantisk, kan du blot bruge et mere feminint hårbånd.

 

                 

Brug dit eget hår som bånd
Hvis du ikke lige har et hårbånd ved hånden, skal du ikke give op. Du kan nemlig sagtens forme et hårbånd med dit eget hår. Start med at tage en tot fra det underste lag af dit hår, ca. skråt bagud fra dit øre. Flet denne tot helt ned til spidserne, før den over hovedet og fæstn den bag dit andet øre. Gør nu det samme i den modsatte side. Voila, du vil nu have et hårbånd, lavet af dit eget hår. Hvis du vil tilføre looket lidt ekstra, kan du tage de forreste totter og flette dem, hvorefter du sætter dem fast med hårnåle på baghovedet. 

             

Her kan du se en video af hvordan man laver hårbånd af eget hår: