En sund hovedbund er vejen til stærkt og smukt hår. Hovedbundsproblemer kan være skyld i alt fra langsom hårvækst til skæl, så husk at passe godt på den!

Hvis din hovedbund klør og ‘skæller’, har du sandsynligvis en tør hovedbund. Her skal du sørge for ikke at vaske dit hår for ofte, da shampoo kan udtørre hovedbunden yderligere. Du skal i stedet udskifte din normale shampoo med produkter specielt egnet til tør hovedbund, og så afslutte plejen med en god hårolie. Massér olien forsigtigt ind i hovedbunden uden at skylle den ud. En kløende og skællende hovedbund kan naturligvis også være tegn på skæl, og sommetider kan det være svært at kende forskel. Din frisør kan tjekke dig, eller du kan forsøge ovenstående metode og se, om der er forbedring, inden du skifter til skælshampoo.

Har du en fedtet hovedbund, er der risiko for at udvikle hovedbundssvamp, som er kendetegnet ved rødmen, kløe og irriteret hovedbund. For at forebygge dette skal du sørge for at holde din hovedbund ren og tør, dvs. sørg for at massere din shampoo godt ind og husk at føntørre håret grundigt, så du ikke eksempelvis lægger dig til at sove med vådt hår.

Eksem, psoriasis og andre lidelser kan også opstå i hovedbunden. Det er generelt en god idé at få din læge til at tjekke dig, hvis du f.eks. oplever kløe, irritation eller lignende i hovedbunden.

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!