Endelig kan vi vinke definitivt farvel til vinterens kulde for denne omgang, for nu er sommersæsonen over os. De varmere temperaturer bringer ikke bare glæde og fornyet energi med sig, men også nye og spændende trends inden for hår og makeup. Her får du et overblik over de nye tendenser, så du kan få inspiration til din sommerstil.

Sæsonens makeup-looks

Mange forbinder sommertiden med en frisk og naturlig makeup, dvs. neutral hud med let bronzer for at give glød, øjenmakeup i neutrale nuancer, og skinnende læber. Dette er et klassisk sommerlook, som nok altid vil være aktuelt. I år ses den naturlige stil bl.a. hos Versace, der har valgt rosa nuancer for at give ansigtet glød.

 
Billedkilde: www.glamourmagazine.co.uk

Men sommermakeup kan også være lig med eksperimenter og fuld knald på farverne. Chanels sommershows har bl.a. vist flotte øjenskygger i metallic, markante, børstede bryn og sort eyeliner. Læberne er holdt i neutrale nuancer for at skabe balance i looket, så det ikke bliver for ‘over-makeuppet’.

 
Billedkilde: www.glamourmagazine.co.uk

Også Christian Dior, Michael Kors og Donna Karans shows har budt på pangfarver, hvor de to sidstnævnte specielt har fokus på pink og neon, der i øvrigt er virkelig hotte farver denne sæson. Igen er både bryn og læber neutrale, så al fokus er på øjnene. Hvis du hellere vil have fokus på dine læber end dine øjne, er det lige så trendy at placere neonfarverne der og holde øjenområdet i afdæmpede toner.

 
Billedkilde: www.glamourmagazine.co.uk

En anden superhot stil denne sommer er 60’erlooket, som både Marc Jacobs, Louis Vuitton og Zac Posen har vist ved deres sommershows. Der er fuld knald på den sorte eyeliner, sort mascara og de markerede øjenbryn, og det er en stil, du kan skabe med mange forskellige farver øjenskygge. Øjnene er i fokus, og du kan eksperimentere med din eyeliner og eksempelvis lægge den i en dobbeltlinje over øjet for en edgy effekt. Samtidig er dette et look, der fungerer både til hverdag og til fest, med blot et ekstra lag øjenskygge i en festlig farve og naturligvis en 60’er inspireret frisure til at fuldende looket.

Billedkilde: www.vogue.co.uk

Sæsonens hårmode

60’er looket er hot og set hos rigtig mange designere ved denne sæsons shows. Få det fede retro-look ved at toupere håret og samle det i en stor knold bagtil, og lad dit lange pandehår hænge og fylde så meget af panden som muligt. Pynt med et klassisk hårbånd. Du kan også gøre looket mere ungt og sjovt ved at peppe det op med hårpynt, som blandt andre Marc Jacobs har vist.

Billedkilde: www.glamourmagazine.co.uk

Hos Oscar de la Renta har man valgt at kombinere 60’er frisuren med sæsonens hotteste modefarver, neon og pink. Dette look er sjovt og moderigtigt til sommerens fester, og ønsker du ikke at have permanente lyserøde lokker, kan du vælge en engangsfarve.


Billedkilde: www.marieclaire.co.uk

Som en kontrast til 60’er looket, der har fuld knald på hårvolumen og makeuppen, finder vi det glatte og minimalistiske look, som er set hos blandt andre Alexander Wang. Håret skal være helt glat og redt væk fra ansigtet, og enten hænge løst eller samles i en lav hestehale, som er en hot trend denne sommer. Hos Alexander Wang er looket kombineret med en neutral makeup, hvilket gør det supernemt og enkelt at kopiere.

Billedkilde: www.marieclaire.co.uk                               

Fletninger i mange afskygninger er en trend i den mere sporty stil denne sommer, bl.a. set hos David Koma. Hvis din stil generelt er afslappet og sporty, er flettet hår et super moderigtigt valg. Her kan du se, hvordan du kan lave en moderigtig fletning som Selena Gomez, der er en af de kendisser, som har taget flette-trenden til sig i år.

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!