
Lotion, gelé eller servietter. Professionel spraytan eller solarie. Mulighederne er mange for at give huden et skud farve.
Solariet er ikke særlig sundt, prof spraytan er ofte dyrt – så er der ”hjemme-mulighederne” tilbage. Vælger du at købe servietter, gelé eller lotion, så følg disse råd;
• Peel kroppen og ansigt, vask grundigt.
• Smør omhyggeligt ind i selvbruner og fordel jævnt. Få en til at smøre dig ind på ryggen hvis du ikke selv kan nå.
• Start med ansigt og overkrop og bevæg gradvist dig nedad.
• Vask hænder med sæbe efter påføring.
• Vent med at klæde dig på indtil du er helt tør.
Brug bodylotion i dagene derefter, det forlænger holdbarheden af selvbruneren.
Brug igen peeling eller skrubbecreme inden du næste gang vælger at påføre selvbruneren for at undgå afskallede steder og plamager.