Velplejede øjenbryn kan pynte fantastisk meget på et ansigt. Ligeledes kan mislykkede øjenbryn have en utrolig negativ effekt. Smukke og velplukkede øjenbryn opretholder en vis balance og harmoni i ansigtet, og man kan i høj grad præge sit look alt efter, om man vælger den smalle eller brede form.

En af de værste ting der kan ske, når man plukker sine øjenbryn er, at man kommer til at tage for meget af. Derfor er det altid en god idé at få en professionel til at plukke dem, så de kan skabe den form, som passer bedst til dit ansigt.

Hvis man ikke har lyst til at få dem plukket af en professionel, hver gang de trænger, kan man for eksempel gøre det til en vane at få dem plukket, når man går til frisøren. På den måde sikrer man, at formen bliver opretholdt.

Hvis man ønsker at gøre sine øjenbryn mere markante og fremtrædende, er der flere muligheder. Man kan vælge at få øjenbrynene farvet hos frisøren eller kosmetologen. De vil kunne vejlede dig i, hvilken tone der er bedst til dit ansigt, dit hår og din hudfarve. En anden mulighed er at anskaffe sig noget lækkert makeup, som er beregnet til øjenbryn. Lad være med at kaste dig ud i at bruge en almindelig eyeliner, men spørg en makeupartist til råds, hvis du er i tvivl.

Find frisører eller skønhedssaloner i dit område.

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter