Kender du det, når travlheden melder sig om morgenen, og en fin frisure måske er det sidste, du har i tankerne, når du står og skal hurtigt ud af døren, inden du skal i gang med dagens gøremål? Hvis du kan nikke genkendende til det, vil du måske blive glad for at høre, at en anderledes frisure ikke nødvendigvis er så kompliceret og faktisk ikke behøver at tage særlig lang tid at sætte.

En frisure, som er utrolig nem er en tre-i-én-hestehale, som du både kan sætte bagtil eller i siden. Start med at tage den øverste halvdel af dit hår og bind en elastik omkring. Lav et lille hul i midten af håret lige over elastikken og før hestehalen ind gennem hullet. Del det resterende løse hår i to og bind den øverste halvdel fast med en elastik til hestehalen nogle centimeter under den anden elastik. Lav endnu en gang et hul i midt af håret lige over elastikken og før håret ind igennem. Foretag samme procedure en tredje gang med det sidste løse hår og sørg for, at den tredje elastik binder håret et stykke fra spidserne.

Denne tre-i-én-hestehale giver et friskt pust til din hverdagsfrisure, og folk omkring dig vil tro, at du har brugt mere end fem minutter på den.

Se hvordan du sætter en tre-i-én hestehale her:

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter