Sådan giver du din hud glød

Ikke alle er født heldige nok, til at have naturligt smuk og strålende hud. For de fleste af os kræver det tid, kærlighed og tålmodighed at få en sund hud, der stråler. Vi giver dig derfor 8 tips til, hvad du kan gøre for at få en friskere og mere strålende hud.

  1. Brug solbeskyttelse

    Ja, vi ved det – du har helt sikkert hørt det tusind gange. Men det er faktisk den bedste måde at opretholde en sund og smuk hud på. Sørg for at din solcreme beskytter både mod UVA- og UVB-stråling. Solen er den største faktor i for tidlig alderstegn som slap hud og rynker.

  2. Invester i vitamin C

    Forskning viser, at C-vitaminrige fødevarer ikke kun fjerner de frie radikaler, der forårsager rynker og slap hud, men også hjælper med at fjerne den DNA-skade, de forårsager. Ud over at spise vitaminerne kan du også investere i en hudcreme, der indeholder C-vitamin for at styrke huden yderligere.

  3. Drik vand

    Vand hjælper med at modvirke betændelse og rødme på huden. Vand tilføjer også næringsstoffer og ilt til hudcellerne og forhindrer dehydrering, som kan forårsage for tidlig aldring. Derfor anbefales det at indtage mindst 8 glas vand om dagen for at bibeholde en smuk og sund hud.

  4. Hold din telefon ren

    Med alle de gange, du har rørt din telefon med beskidte hænder, kan du kun forestille dig, hvilken bakteriebombe du lægger på kinden, når den ringer. Husk derfor at vaske din telefon med en antibakteriel klud fra tid til anden og bruge håndfri, når du har mulighed for det.

  5. Vask dine makeupbørster

    En uren makeup-børster indeholder både støv og bakterier, der derefter smøres på huden ved brug. Det er derfor en god idé at vaske dine børster hver anden eller tredje uge. Dette kan gøres med lidt ansigtsvask eller shampoo og lunkent vand.

Nødder er et perfekt snacks for at få et sundt hår.

  1. Skift usunde snacks ud med nødder 

Nødder indeholder selen og fordelagtige Omega 3-fedtstoffer, som er gode for hudens elasticitet og velvære. De indeholder også andre kvalitetsolier og gavnlige syrer, der giver huden en naturlig glød. Nødder er også Vitamin E, der gør at håret holder sig fugtigt og blødt – Læse mere om hvordan du spiser dig til et stærkt hår her!

  1. Tænk på rækkefølgen af ​​dine hudplejeprodukter

Den rækkefølge, du bruger dine hudplejeprodukter i, kan faktisk være vigtigere end selve produkterne. Dette skyldes, at tunge cremer kan blokere for ingredienserne i de lettere produkter. Begynd derfor med tyndere, vandopløselige produkter og slut med de mere cremede.

  1. Stop med at pille ved dit ansigt

Kan du huske, hvad vi sagde om telefoner? Det samme gælder for dine fingre, der rører ved tastaturet, beskidte håndtag, gelændere osv. En gennemsnitsperson rører ved sit ansigt over 20 gange i timen, så hvis du ofte får bumser og hudorme, kan årsagen sagtens være, at du overfører skidt og snavs, som tilstopper porerne.

Kilde: Women’s Health Magazine

WonderBox - nyt og billigt skønhedsabonnement